Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
21
mod tilintetgjørelsen, medens dyrets organiske substanser
raad-nede væk.
I senere tidsrum er disse oprindelig løse, bundfældte lag
forandret til faste bergarter (ved en slags cementeringsproces) —
ler-slammet til saakaldet lerskifer, kalkholdigt slam til
mergelskifer og kalksten og sand til sandsten — og hævet op paa
det tørre. De begravede sødyrsskaller viser sig da indleiet i den
faste bergart som saakaldte „forsteninger" („fossiler", o:
begravede rester).
Det ligger i sagens natur, at de lag, som ligger underst i en
saadan rækkefølge, er afsat tidligere end hvert af de overliggende.
Afsætningen af lagene har gaaet for sig saa langsomt, at meget
ofte hvert lag repræsenterer et langt tidsrum. Samtidig med den
oprindelige afsætning af lagene, paa søbunden, undergik
dyreverdenen en langsom, gradvis forandring, hvorved de gamle arter
døde ud og nye arter udvikledes (udviklingslæren eller
evolutionslæren).
Erfaringen viser nu, at afsætningen af lagene foregik saa
langsomt, at forsteningerne i hvert nogenlunde tykt lag er
forskjellige fra dem, der findes i under- og overliggende lag.
Forsteningerne tjener saaledes — paa en maade ligesom mynter —
til at angive den indbyrdes alder af de forskjellige lag.
Man har derfor paa grundlag af studiet baade af lagrækkens
paa hinanden følgende bergarter (laglære, stratigrafi) og af de
i samme optrædende forsteninger (palæontologi) inddelt den hele
lagrække efter grundfjeldets tid i en hel del forskjellige
formationer og disse igjen i underafdelinger (etager).
Af disse forsteningsførende formationer findes inden
Kristiania-feltet opbevaret følgende:
Underst den cambriske formation; derover den siluriske
og øverst en del af den devoniske formation.
Disse lagrækker ligger ikke længer, som de oprindelig afsattes,
vandret, men er ved senere geologiske processer mangensteds
sammenpresset til folder, hvori lagene kan indtage alle mulige stillinger
og endog være stillede paa hovedet. Denne foldning af lagene
til „sadler" og „troug" (mulder), staar i Kristianiafeltet muligens
i forbindelse med oppresningen af de store eruptivmasser, hvorom
nedenfor.
Senere er disse foldede lagrækker, idet de gjennem meget
lange geologiske tidsrum har ligget over havet, som ovenfor nævnt,
blevne borttærede og udgravede ved „erosionen". Herved er ofte
dele af de oprindelig dybere liggende lag af rækken komne
frem i dagen.
a. Den cambriske formation. Den lavere liggende, centrale
del af Kristiania by. videre nordranden af Ekeberg mod Oslo
bestaar af en kulsort, blød skifer, som let smuldrer og skiver sig
op; pulveret af denne skifer er aldeles sort. Den indeholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
