Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
27
indtaget af dækker af dageruptiverne; siden er saavel disse som
de under dem liggende forsteningsførende formationer for største
delen fjernede ved erosion, som udenfor Kristianiafeltet i det
sydlige Norge har arbeidet sig helt ned til grundfjeldet. Ved denne
erosion er da ogsaa de ovenfor omtalte dybbergarter (kvartssyenit
og graniten), der under sin dannelse befandt sig dybt under
dagoverfladen, blevne afdækkede.
Fra tidsrummet mellem afslutningen af Kristianiafeltets
erup-tioner og istiden findes i det sydlige Norge ingen afleininger
opbevarede.
IV. Istiden; fjorddannelsen; landets hævning. De løse jordlag.
Under det geologiske tidsrum, som gik nærmest foran nutiden,
var hele den skandinaviske halvø dækket af en sammenhængende
ismasse, landisen (indlandsisen). Indtil omkring midten af
aarhundredet var dette forhold ikke forstaaet; først ved dr. Rinks
undersøgelse over Grønland blev det kjendt, at dette land,
bortseet fra en smal kystrand, er dækket af en vældig ismasse
svarende til den, som engang maa have ligget over hele Skandinavien;
som nye forskere og særlig Fr. Nansen har godtgjort, har
overfladen af denne ismasse paa Grønland formen af et uhyre,
jævnt hvælvet skjold, der paa midten hæver sig til omkring 3000
meter. Kun i kanterne stikker fjeldtopper (saakaldte
„Nuna-takker") frem gjennem den langs randen mere forrevne ismasse.
Fra midten og ud mod kanterne af dette isdække foregaar der
stadig en langsom bevægelse (glidning), idet trykket fra midten
efter tyngdens lov presser isen som en formbar (plastisk) masse
ud mod de lavere liggende dele. Noget raskere blir, som navnlig
af Helland paavist, bevægelsen først lige i randen, hvor afløbet
sker gjennem de lange, mægtige bræer (gletscher) ned gjennem
dalene og frem til fjordarmen; her brækkes ismasserne op
(„kalver") til uhyre, svømmende isfjeld.
Udenfor ismasserne er der paa Grønland kun en smal bræm
af det faste fjeldunderlag, som er gjennemfuret af fjorde. Ogsaa
dette smale forland har engang, da ismasserne havde endnu større
udbredelse end nu, været bedækket af landisen, som der har
efterladt sine merker. Disse er", fjeldets overflade er afglattet, furet
og skuret, idet ismasserne under sin fremadskriden pressede
med-revne, indfrosne stene mod underlaget; de indgraverede furer og
render kaldes skuringsstriber. Selve fjeldformerne har jævnlig
heraf taget merke i stor stil, idet de partier, som er skuret af
isen, viser afrundet kolleform, ofte i lange rygge (med „stødside"
og „læside") som hvalskrotte, efter isens bevægelser. De
fjeldmasser derimod, som gjennem længere tid under isens afsmeltning
ragede op som Nunatakker, har af frost, is og veir faaet spidse,
takkede alpeformer.
Det lavere land er hist og her bedækket af de enkeltvis af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
