Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"VEKSTLIV. 45
Blysmus compressus; den er i slegt med stargræssene og er ellers i Norge
kun fundet ved Fævik nær Grimstad.
Granskogene har en fattig flora af høiere staaende planter.
Granen giver for megen skygge, og de fleste grønne planter behøver
mere lys for at kunne ernære sig (omdanne luftens kulsyre til
organisk stof) end der findes i granskogene. Derimod er
granskogene rige paa sop, og om høsten i mildt og fugtigt veir myldrer
det af mangfoldige sorter af hatsoppe. I de tætteste granholt er
bunden dækket af nedfaldne barnaale, og paa disse mørkeste steder
vokser ikke engang moser. Hvor der er noget mere lys, er bunden
dækket af et grønt tæppe af større moser, Hylocomier,
Dicranum-arter, Polytrichum commune (bjørnemose).
Om vaaren blaaner det i de lavere egne af blaaveis, lidt senere er
skogbunden hvid af hvidveis. Mellem mosen kryber Linnæa med sine fine
stengler og fylder ved sankthanstid under blomstringen luften med vellugt.
Blandt Linnæa staar den enblomstrede Pyrola (P. uniflora) med sin
porcel-lænshvide, duftende blomst, forskjellige andre pyrolaer, maiblomsten
(Majan-themum bijolium), gjøksyre (Oxalis Acetosella), skogstjerner (Trkntaliseuropæa),
ulvefod (Lycopodium, flere arter), enstabbe (Pteris aqulina), blaabærris o. fl. a.
Fureskogen er gjerne mere aaben end granskogen og har
ogsaa en fattig flora. Buskformede, smaa lavarter (renlav, islandsk
lav t>. a.) farver ofte bunden graa, og mellem dem trives ofte den
almindelige røslyng (Calluna vulgaris) saa fortræffelig, at der ikke
bliver synderlig plads tilovers for andre planter.
Løvskog er der, naar man bortser fra de ovenfor omtalte
urer, ikke meget af ved Kristiania. I de smaa løvskoglunde finder
man liljekonvaller, marienøklebaand og mange andre almindelige
planter.
I orekrat ved Sandvikselven vokser gulveisen (Anemone ranunculoides)
i mæDgde. Den er ellers en sjelden plante hos os. Den ligner hvidveisen
men har gule blomster. I skogene findes foruden de her nævnte ogsaa endel
andre sjeldnere arter, men det vilde blive for omstændeligt at opregne dem,
og istedet henviser vi til de citerede fortegnelser over Kristianiafloraen.
Kun skal nævnes, at skogene paa silurfoimationen har flere sjeldne planter
end de andre. Paa et par steder i Asker og paa Malmøen findes i granskog
og løvkrat en merkværdig bladløs, brungul plante, hvis rod ligner et
fuglerede (Neottia nidus avis). Den vokser paa Malm øen i selskab med den
ligeledes til orchideerne hørende Cypripedium Calceolus (St. Olafs bolle), en
plante med vakre, brede blade og blomster af et høist eiendommeligt udseende:
en stor, gul, purpurflækket sækformet pose og oventil udstraalende, brunt
purpurfarvede vimpellignende flige. Denne plante findes forresten hist og
her, men sjelden, lige noTd til Sydvaranger. I krattene i Bærum og Asker
findes om vaaren blandt or og hassel ikke sjelden Lathrcea Squamaria, en
rødlig, bladløs, skjællet plante, som snylter paa trærødderne. Monotropa
glabra, en gulagtig, bladløs, skjællet plante, som lever af skogmuldens organiske
bestanddele, er ikke sjelden om høsten i barskogene paa silurformationen. Paa
Snarøen og et par andre steder vokser den ovenfor omtalte vakre Pyrola
umbellata i granskog; paa Hovedøen o. a. st. Melampyrum cristatum med
gulrøde blomster, støttede af vakkert rødviolette dækblade. I løvkrattene
ved Leangbugten i Asker findes den sjeldne Eupatorium cannabinum, en stor,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
