Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 AKERSHUS AMT.
kurvblomstret plante med lysrøde blomster, Mercurialis perennis i største
mængde ved Løknesbraaten, den vakre, store Convallaria multiflora,
fleresteds ogsaa paa byens østside i de lavere egne o. s. v.
Før vi forlader de lavere egne, maa vi nævne noget om
kulturens indflydelse paa floraen. I de høiere skogtrakter, som senere
skal berøres, er denne indflydelse langt mindre.
Engene er dels kunstige med kløverarter, timotei, rævehale,
dels naturlige. Men alle disse sidste er til en vis grad et produkt
af kulturen. Idet træ- og buskvegetationen udryddes, begunstiges
urternes udvikling, fordi lystilgangen bliver større, og der dannes
et samfund af for størstedelen fleraarige urter med krybende eller
oftere tuedannede underjordiske dele, som slutter sig sammen til
et tæt planteteppe. De planter, som danner dette teppe, veksler
med bundens fugtighedsgrad. Nogle enge var fra først af skog,
som er bleven ryddet, andre oprindelig myr, som er tørlagt. De
naturlige enges planter er oprindelig vildtvoksende planter, som
findes i skog og krat eller paa myrmark. En hel mængde af vore
mest almindelig kjendte planter findes paa disse enge.
Saaledes paa tørre enere: en mængde græs af slegterne Agrostis,
Avena, Festuca, Poa, Aira, Melica, Anthoxanthum, Dactylis, Briza, Nardus
o. s. v., et par stararter {Carex pallescens, leporina o. fl), Luzula campestris,
syre (Rumex Acetosa), kjæmpe (Plantago media), rødknop (Trichera), røllik,
løvetand, harelab, Erigeron acre, kongepen (Rypochæris maculata), guldris,
prestekrave (Leucanthemum), Leontodon autumnale, et par Rieracier (Auricula,
Pilosella o. fl.), Centaurea Jacea, blaaklokker (Campanula rotundifolia o. a.),
snerre (Galium boreale, verum), Gentiana campestris, pengegræs (Rhinanthus)
og øientrøst (Euphrasia), Veronica officinalis og Chamædrys, gjetergut (Ajuga■
pyramidalis), Prunella vulgaris, forglemmigei ;Myosotis arvensis),
maria-nøklebaand, Pimpinella, karvekaal og hundekjeks, violer (Viola canina),
smørblomst (Ranunculus acer), hvidveis, stjerneblomster (Viscaria), pirkum
(Rypericum quadrangulum), fuglemelk (Polygala vulgare), marikaape
(Alche-mula vulgaris), humieblomst (Geum rivale, ogsaa paa fugtigere enge),
jordbær, fugleerter (Vicia Cracca, sepium, Orobus tuberosusj, kløver f Trifolium
pratense), hanekam (Lotus), Lathyrus pratensis o. fl.
Paa fugtige og sumpige enge sees andre arter, som kjærringrok
(Equisc-tum silvaticum, palustre), et par græs, men færre end paa de tørre enge
(Agrostis canina, Molinia cærulea, Poa trivialis), en hel del almindelige
stargræs, langt flere end paa de tørre enge, flere slags myruld (Eriophorum),
et par Juncusarter (især articulatus, filiformis), Triglochin palustre,
mari-haand (Orchis maculata), blaaknap (Succisa pratensis), myrtidsel (Cirsium
palustre), snerre (Galium uliginosum og palustre), myrgran (Pedicidaris
palustris) og den insektfangende tætteblomst (Pinguicula vulgaris),
knapblomster {Irollius), Caltha palustris, Lychnis flos cuculi, Parnassiapalustris,
Viola palustris, engkarse (Cardamine pratensis). Epilobiumpalustre,
Tormen-tilla, humleblomst (Geum rivale), kraakefod (Comarum palustre) og
slaatte-blomst (Spiræa TJlmaria) o. s. v.
Kulturens indflydelse paa den vilde flora merkes
naturligvis især i hovedstadens nærmere omgivelser. De steder, som før
jernbanernes og lokaldampskibenes tid hyppigst gjordes til maal
for botaniske udflugter, byens nærmere omegn, er tildels endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
