Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"VEKSTLIV. 49
af gran. Trakten er ganske høitliggende og har en nordisk flora
dannet af subarktiske planter med indblanding af nogle faa arktiske
og atlantiske og, som nys sagt, paa de varmeste steder endel
boreale. I de høiest liggende skoge er granerne ofte sterkt bevoksede
med lav, særlig granskjæglaven og den nærbeslegtede men sjeldnere
Usnea longissima, som hænger ned fra grenene i graa guirlander,
der kan være flere meter lange. En granskog, hvor denne lav
optræder hyppig, har et meget malerisk udseende.
I frodige skoglier, hvor granskogen er mere aaben og
blandet med løvskog, som rogn, hæg, fjeldbirk og asp, samt langs
skogbækkene, optræder en eiendommelig samling af subarktiske
planter:
blandt store, indtil mandshøie bregner, som Struthiopteris
(strudsebregne), Polystichum Filix mas og dilatatum, Athyrium Füix femina og i
større høider (som paa Kikut og Kirkeberget i Nordmarken) den nærstaaende
A. rhæticum, hæver stormhatten (Aconitum) sine blaa blomsterspir høit over
de brede, dybt indskaarne blade, i større høider ofte blandet med bjørnetort
(Mulgedium) med de blaa kurve i store klaser paa høie stilke og den
høi-voksne, hvidblomstrede Ranunculus aconitifolius, hvis blade ligner
stormhattens. Til denne flora hører ogsaa ildmerken (Chamænerion) med de høit
kneisende, lysende røde blomsterstande, baldrian (Valeriana sambucifolia),
Spiræa Ulmaria med hvide blomsterduske; blandet med dem sees ofte skarer
af den pragtfulde Campanula latifolia med to tommer lange, blaa eller hvide
blomster i store, høit opragende klaser; den gule farve repræsenteres af
kurvblomster som Soyeria paludosa og i de høiere liggende lier af store
Hieracier (H. Prenanthoides, prælongum og corymbosum); hvidblomstrede er
hundekjeksen (Cere/olium silvestre) og den store sløke (Angelica silvestris).
Endvidere ser man i dette selskab den store Convallaria verticillata med
kransstillede blade, en høi, torneløs tidsel (Cirsium hetcrophyllum) med store,
violetrøde blomsterkurve og blade, som er sølvhvide paa undersiden. Dertil
kommer endvidere et par store græs, Calamagrostis phragmitoides og det
zirlige skoggræs Milium effusum. Blandt alle disse stundom over mandshøie
planter findes ogsaa en hel del andre af beskednere dimensioner, men dog
vakre nok: mellem de brede blade af stormhatten titter ofte frem de røde
blomster af skoglychnis (Melandrium diurnum) og geranium (Geranium
sil-vaticum), i Nordmarken af og til den skjønne storblomstrede forglemmigei
(.Myosotis silvatica), den hvidlodne Gnaphalium norvegicum, begge især i de
høiere liggende egne, guldris (Solidago), stjerneblomster (Stellaria nemorum).
Under de større bregner finder man ofte andre mindre, saasom den zirlige.
Polypodiwm Dryopteris, P. Phegopteris, mange slags vakre moser o. s. v.
Alle disse planter, som vi her har opregnet, og hvoraf nogle
ynder fugtig, andre mindre fugtig bund, finder vi ogsaa igjen i
birkelierne i vore fjeldegne; mange af dem gaar endog op i
vidie-lierne paa høifjeldene. De har visselig langt flere ahner her i
landet end granen, som nu har trængt ind paa deres gamle omraade
og som er indvandret i en langt senere periode end disse
subarktiske planter.
Vore barskoge har i tidernes løb gjentagne gange været
hær-jede af skogbrande. Derom vidner de rester af trækul, som
findes næsten overalt i skogbunden. Lynet tænder ikke i friske
træer; men i gamle, tørre stammer, hvoraf der var nok i fortidens
urskoge, og i tør mose og lav kan det tænde, og skogbrande har
Akershus amt, 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
