Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 AKERSHUS AMT.
der visselig været i vore skoge, længe før mennesket færdedes i
dem. Disse skogbrande ødelægger selvfølgelig en mængde mere
ømtaalige planter og har sikkert ogsaa medvirket til at gjøre
skog-floraen fattig paa arter. Men enkelte af de fugtigste og
skyggefuldeste lier og skogdale har vel været forskaanede for hærjende
brand, og paa slige steder finder man derfor ogsaa et par sjeldnere
planter.
Saaledes vokser ved Movandene i Maridalen paa sumpige steder et
vakkert græs Glyceria remota, som er meget sjeldent og som ogsaa findes i
Asker; og ved Sandungen, Hakkloen og i Langelidalen vokser Cinna
arundi-nacea var. pendula, et af vore største og vakreste græs med brede blade og en
fin, rigt grenet hængende top. Sammen med dette græs, men ogsaa
andensteds, vokser i skogenes mørke mosklædte urer Galium triflorum var.
viridi-florum. Baade den og Cinna har især i tørret tilstand den samme behagelige
lugt som mysken (Asperula).
Kristianiatrakten er fattig paa kystplanter. Kystfloraen
pleier ofte paa sine mod indlandet mest fremskudte voksesteder at
trække sig op i de subalpine egne. Klimatet i høiderne har nemlig
adskillig lighed med kystens. Regnmængden er gjerne større end
i lavlandet, og paa høiderne er om vinteren kulden ofte mindre
streng end i fordybningerne. Bjørnsøens omgivelser har en meget
større regnmængde end Kristianiadalen, og Frognersæteren har som
bekjendt om vinteren ofte en høiere temperatur end byen. Det
er derfor ikke at undres over, at vi netop i Nordmarken og
Krog-skogen finder flere af de for "Vestlandets kystegne mere
karakteristiske planter, men rigtignok alene spredt og sparsomt.
Saaledes findes paa Tryvandshøiden og paa nogle faa steder i
Nordmarken bjørnekambregnen (ßlechnum Spicant), som er saa hyppig i
lyngmarkerne paa kysten. En anden kystplante, Lycnpodiuni inundatum, den
mindste art af ulvefodslegten, kryber blandt hvidmosen paa flere af
Nord-marksmyrene, og af andre i Nordmarken voksende kystplanter kan nævnes:
Carex pulicaris (Baahushøiden o. a. st.), JZhynchospora fusca (Sognsvand,
Sølvaaborren og Goslungen), Narthecium ossifragum, en vakker, liden plante
med sværdformede blade og en klase af gule blomster (paa myrene ved
Voksen og Horndalskulpen paa Baahushøiden), barlind (Taxus), Arnica
montana med vakre, gule blomsterkurve (almindelig i Nordmarken paa
skog-engene), Ajuga reptans (meget sjelden, ved Tømter), Rubus suberectus,
bjørnebær (ved Vagsten i Maridalen o. a. st.).
Desuden findes i Nordmarken adskillige af de for kysten mere
eiendommelige mos- og soparter. Dertil kommer endvidere, at
størstedelen af de ved Kristiania voksende indlandsplanter, som
mangler i kystegnene, hellerikke findes i Nordmarken, saaledes, at
Nordmarkens flora har langt større lighed med kystens end selve
Kristianiadalens flora har.
Af fjeldplanter, som findes i Nordmarken,
kan nævnes Plileum alpinum (fjeldtimotei), som er noksaa hyppig.
Saussurea alpina, en kurvblomstret plante med blaa, sterkt vanilleduftende
blomster (ved Fintjern nær Tømter), to Epilobiumarter o. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
