Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"VEKSTLIV.
53
tilhører det stubbelag, der holder paa at danne sig i nutiden.
Torvlagene skriver sig fra regnfulde, kjølige perioder og
stubbe-lagene fra tørrere og varmere. Nutiden er en saadan tørrere tid.
Og saaledes lærer vi af myrlagene og af mange andre forhold, som
vi ikke her kan gaa ind paa, at vor flora er indvandret under
vekslende tørre og fugtige tider. Den nuværende flora er i
virkeligheden sammensat af resterne af alle de floraer, som indvandrede
under hine vexlende perioder og som gjensidig fortrængte
hverandre, alteftersom klimatet ændredes. I de tørre tider kom
art-grupper, som ynder indlandsklima, i fugtige saadanne, som ynder
kystklima. Mange arter og hele artgrupper, som før havde en mere
sammenhængende udbredelse, blev under ændrede og for dem mere
ugunstige forhold sjeldne. Enkelte arter døde visselig ganske ud,
andre holdt sig kun paa særlig gunstige steder, nogle har f. eks.
kun et eneste kjendt voksested inden landets grænser og gjenfindes
først i egne, som kan ligge flere hundrede kilometer borte. Disse
sjeldne planter er i regelen at betragte som, hvad plantegeograferne
kalder „relikter"; de er ligesom levende fossiler, som fortæller om
svundne tider med andre klimatiske forhold end nutidens. Nordiske
arter holdt bedst ud paa fugtige, kjølige og skyggefulde steder,
kystplanter ligeledes; men sydøstlige arter fandt sine fristeder i
kampen for tilværelsen paa tørre, varme kalk- og skalberge og i urer
mod solsiden. Andre arter, som var mindre følsomme for omslagene
i klimatet, bredte sig mere og mere i selskabelige masser. Vor
flora fik derved et ensformet grundpræg. Og saaledes har vi ret
til at sige, at de svundne tider speiler sig i nutidens flora.
Der er gravet og boret meget i vore og nabolandenes
torv-myre, og planteresterne fra deres forskjellige lag er undersøgte.
Ligesaa talende vidnesbyrd om vor floras forandringer ned igjennem
tiderne har vi i kalktuffene med deres planterester. Geologerne
har vist os istidens spor og merkerne efter de høiere havstande, og
zoologerne har undersøgt dyreresterne i de gamle skjælbanker og
det gamle havler, som nu ligger høit over nutidens strand. Og
naar vi lægger alt dette sammen, da faar vi en udsigt over vor
floras indvandring, som endnu visselig er meget mangelfuld i
detaillerne, men hvoraf dog enkelte væsentlige træk kan ansees for at
være fastslaaede. Men der maa endnu graves i mangen myr, og
mange tuffe og skjælbanker og lerer maa undersøges for at gjøre
billedet klarere.
Igjennem tusender og atter tusender af aar maa den arktiske
flora have raad et grunden i vort land alene. Men eftersom landet
steg og klimatet blev mildere, begyndte nye skarer af indvandrere
at fortrænge de arktiske planter. Era syd over Danmark, men vel
ogsaa fra Sibirien gjennem Rusland, med hvis nordlige dele vort
land allerede tidlig maa have været landfast, kom fjeldvidier af
flere slags, grønne og graalodne, med ener og senere fjeldbirk, asp,
hæg og rogn, graaolder og selje, ribsbusken og en hel mængde
urteagtige planter, stormhat og bjørnetort og en hel del af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
