Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
AKERSHUS AMT.
planter, som ledsager dem i vore fjeld- og skoglier. Torven
begyndte at vokse. Men i det ældste torvlag finder vi kun de
ovennævnte træer, ingen fure, end sige gran, ingen af vore sydligere
træsorter. Det var en flora, som den vi nu finder i birkelierne
paa fjeldene ovenfor barskogens grænse. Saa kom en tørrere tid,
furen holdt sit indtog, og det ældste af de tre stubbelag dannedes
paa myrene. Atter efter aartusenders forløb blev veirlaget
fugtigere, og en ny torvdannende tid begyndte. Men planteveksten
var endnu i det væsentlige nordisk eller subarktisk. Landet steg
videre, og i det sydlige Skandinavien steg det endog høiere op,
end det nu ligger. Østersøen blev afstængt fra havet og
forvandledes til en stor indsø med ferskt vand. Over landbroer, som
dengang forbandt det sydlige og muligvis ogsaa det mellemste
Sverige med Danmark og Rusland, indvandrede nu en hel skare af
østlige og sydøstlige planter. Klimatet var under denne boreale
tid endog varmere end nu. Da kom hassel og indlandsek, alm,
løn, lind, ask, vildmoreller og vildæble, sølvasald og rognasald,
hagtorn, roser af flere slags og størstedelen af de urter, som vi
finder i urerne sammen med hine kuldskjære løvtræer og buske.
Myrene var tørre, og det andet skoglag dannedes. Hassel og ek,
ask og vilde moreiler o. 1. var dengang langt hyppigere i det
sydligere Norge end nu. Dybt inde i vore ensformede barskoge,
ja selv paa den nøgne, træløse havkyst i Bohuslen, paa Lister,
Jæderen, Karmøen o. s. v. finder man rester af ek og hassel og
andre kuldskjære løvtræer i myrene. Saa fulgte paanyt en kjøligere
og fugtigere tid. Torven begyndte atter at vokse, og kystfloraen
indvandrede. De kuldskjære løvtræer og indlandsplanter blev
sjeldnere og sjeldnere, men de fandt fristeder i hine varme urer
under aaserne i Asker og Bærum. Her ser vi nu resterne af den
svundne herlighed fra bedre dage.
En mægtig forandring i vor flora foregik dengang, da granen
indvandrede. Granen har en merkelig evne til at fortrænge andre
planter. Der er ikke mange, som taaler dens skygge. Den er
kommet langt senere end furen. Den mangler i myrenes ældre
lag og i Gudbranddalens kalktuffe. De ældste granrester, som hidtil
er fundne i Norge, skriver sig fra Aasmyrens dybere eller dybeste
lag, saa der er grund til at tro, at granen er indvandret noget
senere end de kuldskjære løvtræer; imidlertid er dette vigtige
spørgsmaal endnu ikke tilstrækkelig opklaret.
Under den fugtige tid, som fulgte efter den boreale,
indvandrede en væsentlig del af vor kystflora. Kristianiatrakten laa
dengang 30—50 meter lavere end nu; havet, var varmere, og bergenske
sødyr levede i Kristianiafjorden, sødyr, som nu ikke længere kan
trives her, fordi fjorden er blevet for kold. Myrene viser, at
kysteken dengang var hyppigere end nu. Af dette kan vi slutte,
at Kristianiafloraen maa have lignet kystens langt mere end i vore
dage og at kystfloraen, i alfald for en væsentlig del, er indvandret
rundt Kristianiafjorden. De kystplanter, som endnu findes her,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
