Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"VEKSTLIV.
55
bjørnekambregnen og de andre, er vistnok minder fra hin tid.’
Men landet steg videre, og et nyt omslag fulgte. Myrene tørrede
atter ud, og det tredie skoglag dannedes. En ny skare af
ind-landsplanter, de subboreale, indvandrede fra Mellem- og Sydsverige.
De lavt liggende siluriske øer og halvøer steg op af søen, og boreale
arter for de høiere liggende urer spredte sine frø ned paa det
nyvundne land og delte pladsen med de nyankomne subboreale.
Ogsaa dengang var ek og hassel, som myrene viser, mere
almindelige end nu, og ligesom urernes flora er et minde fra den boreale
tid, saaledes er den rige silurflora i lavlandet en erindring om den
subboreale. Alle disse sjeldne planter, som vi finder i urerne og
paa kalk- og skalbergene, har engang været almindeligere, og deres
indvandring har som indvandringen i det hele og store taget vistnok
foregaaet skridtvis. Plantefrø spredes i regelen kun paa kortere
hold, og det er ikke tilfældige og lange frøvandringer, men det er
uddøen, som har bidraget til, at der er saamange sjeldne arter.
Over det subboreale stubbelag ligger det yngste torvlag fra den
sidste fugtige tid, hvorunder den sidste del af kystfloraen kom.
Men selv denne tid er forhistorisk. Thi flintsager fra stenalderen
er fundet i mange af vore myre i det yngste torvlag, tildels endog
lige i overfladen. Og dermed er vi naaet frem til vor egen tid,
som atter er en af de tørrere. Myrene er for en stor del udtørrede,
og fure og lav og lyng vokser paa mange af dem. Langs
strandklipperne, hvis flora i regelen er ganske afvekslende, foregaar i
vore dage vistnok en ny indvandring fra nabolandene. Med kulturen
indvandrede vel allerede i den forhistoriske tid flere arter, men
denne indvandring er visselig af større betydning nu i dampens
tidsalder, end den nogensinde forhen har været.
Dyreliv.
Akershus amt er uden sammenligning det district i landet,
hvor dyrelivet optræder i sin største afvexling og rigdom paa
former. Dette skylder det ikke alene den sydlige beliggenhed,
men ogsaa det mangeartede geologiske underlag, hvoraf faunaen er
for en stor del directe eller indirecte afhængig, samt den store
vexling af de naturlige localiteter, som ere repræsenterede inden
amtet. Her findes strækninger, bevoxede med sammenhængende
naaleskove, saavelsom mindre partier løvskov; der er dyrket og
udyrket lavland, bjergfulde egne, der hæve sig op mod
trægrænd-sen, indsøer og floder med fladere strandbredder, samt endelig en
gren af havet selv i den dybe og rummelige Christianiafjord. Af
characteristiske localiteter er det saaledes hovedsagelig blot det rene
høifjeld og det aabne hav, som ikke forefindes i districtet. Hertil
kan føies, at amtet, som centralpunctet for landets undervisning,
har gjennem tiderne været gjenstand for en nøiagtigere undersøgelse
i naturvidenskabelig retning, end nogen anden del af landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
