Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58’ AKERSHUS AMT.
den sorte Rødstjert (Ruticilla titys), den grønne Løvsanger
(Phyllosco-pus sibilator), Kirsebærfuglen (Coccothraustes coccothraustes), Rødfinken
(Carpodacus erythrinus), den sortryggede Linerie (Motacilla lugubris),
den store Piplærke (Anthus richardi), Sortstrubet trost (Turdus
atri-gularis), og Brunvinget trost (Turdus fuscatus); hertil komme 2
arter sangere, nemlig Høgesangeren (Sylvia nisoria) og
Græshoppesangeren (Locustella locustella), hvilke begge ere i løbet af de sidste
aar fundne under rugetiden, og sandsynligvis have ruget hos os
(i Asker).
Endelig kunne inden skrigefuglenes gruppe (Picariae) mærkes
som tilfældige besøgere: Hærfuglen (Upupa epops), Blaaraaken
(Cora-cias garrulits) og Isfuglen (Alcedo ispida), og blandt duerne Turtelduen.
Om vinteren indfinde sig allehaande gjæster af smaafugle fra
høifjeldene og de nordlige dele, saasom Sidensvansen,
Baandkors-næbbet (Loxia leucoptera), Konglebiten (Pinicola enucleator), og andre.
Blandt landets 10 arter krybdyr og amphibier forekomme
alle paa 1 nær (nemlig den spidssnudede Frø, Rana arvalis) inden
dette amt. Desuden er en art, nemlig den spiselige Frø (Rana
esculenta), et par gange forsøgt indført hos os, men uden at den
har kunnet holde sig mere end et par aar hver gang.
Alle landets ferskvands- (og brakvands-) fiske findes (paa 1
art nær), indenfor amtes grænser. Ingen af dem er dog af nogen
væsentlig øconomisk betydning. I Øieren og de tilstødende dele
af Glommen findes forskjellige af de karpeartede fiske (især af
slægten Leuciscus), hvoraf Aspen (L. aspius) opnaar en ganske
betydelig størrelse. Mere anseet som fødemiddel er Gjørsen
(Lucio-perca lucioperca), der hos os alene er udbredt i Glommens nedre
dele, men i forholdsvis ringe mængde. Amtets elve er heller ikke
i særlig grad rige paa salmonider.
Derimod kan Christianiafjorden af saltvandsfiske opvise en rigere
fauna, end nogen anden af landets fjorde. Adskillige af disse ere
væsentlig af videnskabelig interesse, saasom et par arter af
transparente Gobier (Aphya minuta og Crystallogobius nilssonii), der begge i
biologisk ftenseende ere mærkelige. Af de sjeldnere eller mere
tilfældigt forekommende fiskearter ere de fleste indvandrere fra syd,
idet de følge makrel- eller sildestimerne paa deres indsig mod
kysten, og jevnlig trænge op lige til bunden af Christianiafjorden.
Herhen høro forskjellige arter af familien Scombridae og de med dem
beslægtede familier, saasom Sværdfisken (Xiphias gladius),
Makrel-størjen (Thunnus thynnus), flere mindre arter makrelstørjer eller
boniter (saasom Auxis thazardus, Orcynopsis unicolor, Sarda sarda,
Euthynnus thunnina), St. Peters fisken (Zeus faber), Laxestørjen
(Lampris guttatus), o. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
