Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV.
59
Fremdeles kunne af sjeldnere arter nævnes: Mullen (Mullus
bar-batus), et par arter Havbrasen (Spondyliosoma canthariis og Sparus
centrodontus), en art Knur (Trigla cuculus), en Prikfisk (Maurolicus
pennanti), Søaborren (Morone labrax), en art Flyvefisk (Exocoetus
volitans), Sardinen (Clupea pilchardus), den ægte ansjos (Engraulis
encrassicholus), Ørnerokken (Myliobatis aquila), og mange andre.
De fleste af disse ere maaske blot tilfældige besøgere, skjønt
det er sandsynligt, at enkelte af dem ogsaa yngle ved vore kyster.
Dette er utvivlsomt tilfældet med et par smaa sjeldne flyndrearter,
der i Christianiafjorden synes at forekomme paa mange steder,
nemlig Zeugopterus norvegicus og Arnoglossus laterna.
Enkelte bidrag fra den rent arctiske fiskefauna forekomme
ligeledes i Christianiafjorden. Saaledes er et expl. af den
udprægede ishavsform Lycodes fondet i Drøbaksund, og af Lodden
(Mal-lotus villosus) ere enkelte individer tagne lige udenfor Christiania.
Endelig kan nævnes, at de store dybder i Bundefjorden er et fast
tilholdssted for Haakjærringen (Somniosus microceplialus).
Inden de hvirvelløse dyrs rækker ere insecterne med
forkjærlighed undersøgte af forskjellige forskere; denne orden er rigt
repræsenteret inden amtet, og et stort antal former have her sin
bekjendte nordgrændse, eller sit eneste findested i landet. Som
sjeldnere og mere bemærkningsværdige arter, der ligesom visse
trækfugle undertiden udstrække sine vandringer fra Mellemeuropa
helt op til vore bredder, kunne nævnes Oleandersværmeren
(Deile-phüa nerii), Dødningsphinxen (Aclierontia atropos), samt den celebre
Vandregræshoppe (Pachytylus migratorius); alle disse have vist sig
i omegnen af Christiania, de to sidstnævnte arter flere gange.
En særlig gunstig localitet for de lavere sødyr er Drøbaksund.
Paa grund af sin dybde (indtil 120 favne) og sine særegne
strømforholde har dette sted lige fra slutningen af forrige aarhundrede,
da den berømte O. F. Muller her anstillede sine classiske
undersøgelser om sødyrenes udviklingshistorie, været særligt undersøgt
af zoologerne. I vor tid har først Sars den ældre, og senere
forskjellige yDgre naturforskere i kortere eller længere tid opholdt
sig ved Drøbak, og disse undersøgelser ville nu, efterat den
biologiske station er oprettet her, utvivlsomt blive drevne i en langt
større maalestok, end før.
I Drøbaksund findes en rig afvexling af sødyr tilhørende de
forskjelligste grupper, hvoriblandt flere overlevere fra glacialtiden
endnu forefindes, saasom den bekjendte Svelvigsræge (Pandalus
borealis). Enkelte af disse glacialformer forekomme dog blot som
fossile, saasom korallen Oculina prolifera.
Det maa dog bemærkes, at flere af de gunstigste localiteter
for de lavere sødyr i Drøbaksund ere ved de forurensninger, for
hvilke de ved de senere tiders voxende dampskibstrafik have været
udsatte, blevne delvis ødelagte, og det er ikke sjeldent nutildags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
