Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64’
AKERSHUS AMT.
Denne, der nylig havde sluttet fred med kong Svein, besluttede
derfor at skille sig af med ham, og da vintren nærmede sig, samlede
han i Konghelle alle de lette skibe, han kunde faa fat i, i alt 60,
bemandede dem med et udsøgt mandskab, roede op over
Gøta-elven, trak skibene over land forbi fossen og kom saaledes op i
Venern. Her satte han straks over til østsiden, da han vidste, at
Haakon laa her med en hær af gauter. Harald lod en del af sine
mænd blive tilbage for at passe skibene, medens han selv drog
gjennem en skog og nogle myrer, indtil han traf jarlen. I den
kamp, som nu udspandt sig, blev gauterne drevne paa flugten.
Haakon selv forsvarede sig længe med en udvalgt skare af mænd,
der havde fulgt ham hjemmefra, men tilsidst maatte ogsaa han
vende ryggen. Blandt andet bytte, som faldt i nordmændenes
hænder, var ogsaa Magnus den godes banner, som Haakon havde
arvet, da han blev gift med Ragnhild.
I Haralds hær troede man, at Haakon var falden, men idet
man paa tilbageveien gjennem skogen kom til et sted, hvor stien
var saa smal, at kun en kunde gaa ad gangen, kom pludselig en
mand løbende tvert over stien, gjennemborede den mand, der bar
merket, med et spyd og greb selv med den anden haand merket
og forsvandt atter inde i skogen.
Da man meldte kongen dette, svarte han: „Saa er jarlen endnu
ilive, skaf mig min brynje! Jeg kjender," tilføiede han videre,
„min frændkone Ragnhilds sind for godt til ikke at kunne skjønne,
det ei vilde være let for Haakon at komme over hendes sengestok,
hvis han havde mistet merket."
Umiddelbart efter indtraf der en sterk frost paa Venern, saa
at nordmændene maatte bryde vaag for at faa skibene tilbage igjen.
Medens de holdt paa med dette arbeide, maatte de gjøre hyppige
streiftog i land for at skafte sig slagt. Paa disse tog blev de
stadig foruroligede af Haakons mænd og tabte hver gang flere
folk. De kom dog lykkelig hjem med skibene.
Haakon forsøgte ikke oftere noget angreb paa Norge, men han
vedblev at nyde stor anseelse i Gautland og Danmark, hvor hans
æt vedblev at blomstre i lang tid. Af hans æt var den danske
konge Erik Lam.
Da Harald havde vendt tilbage efter toget til Gautland,
straffede han raumerne og de øvrige oplændinger haardt for deres
ulydighed. Han drog med en stor hær op til Raumarike, hvor
raumerne i begyndelsen forsøgte at gjøre modstand, men snart blev
kuede. Harald lod nogle af bønderne lemlæste, andre dræbe,
atter andre fratog han al deres eiendom, og forresten herjede og
brændte han overalt. „Ilden lærte nok bønderne lydighed", siger
skalden Thjodolf.
Da kong Harald var falden ved Standfordbridge 1066, deltes
riget mellem hans sønner Olaf (Kyrre) og Magnus. Magnus fik
blandt andet Oplandene, altsaa ogsaa Raumarike, medens Olaf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
