- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / II. Akershus Amt (1897) /
65

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIE.

65

fik Viken, altsaa rimeligvis ogsaa Vingulmark. Magnus døde
imidlertid snart, og Olaf blev konge over hele riget.

Efter Olafs død 1093 blev riget atter delt mellem hans søn
Magnus (Barfod) og en søn af den nysnævnte Magnus Haraldsøn
ved navn Haakon. Den sidste fik blandt andet Raumarike, medens
Magnus havde Viken. Haakon døde dog allerede det følgende aar,
og Magnus blev hersker over det hele rige.

Da kong Magnus var død, blev hans sønner Sigurd
(Jorsala-farer), Eystein og Olaf konger, og da Olaf døde ung, styrede de
to gjenlevende i fællesskab, dog saaledes, at Eystein væsentlig
havde sine indtægter af Frostathingslagen, Søndmøre, Oplandene
og Viken. Sigurd sine af den øvrige del af riget.

Efterat Harald Gille 1136 var dræbt af Sigurd Slembedjakn,
blev hans sønner Sigurd og Inge taget til konger. Imidlertid var
Sigurd Slembedjakn draget til Nidaros og havde der taget ud af
klostret den afsatte og lemlæstede kong Magnus blinde, (Sigurd
Jorsalafarers søn), og optraadte som hans forsvarer i haab om
derved at vinde tilhængere. Dette lykkedes ogsaa. Straks efter drog
Sigurd Slembedjakn til Syderøerne for at skaffe mere hjælp,
medens Magnus blinde drog igjennem Raumsdalen til Oplandene,
hvor en stor mængde folk sluttede sig til ham.

Ved rygtet herom samlede Thjostulf Aalesøn og de øvrige
høvdinger, som befandt sig hos kong Inge i Viken, en hær og drog
mod kong Magnus, som de traf ved Minne i Eidsvold.

Her stod der en blodig og haardnakket kamp, hvorunder dog
Magnus’s folk tilsidst blev slagne, uagtet overmagten var paa deres
side. Magnus maatte flygte til Sverige.

Under kampen skal Thjostulf hele tiden have baaret kong Inge,
der var et barn, foran sig paa brystet i folderne af sin kappe.
Følgen var, at gutten blev vanfør og pukkelrygget, medens det ene
ben visnede, saa at han senerehen ikke kunde gaa paa det.

Fra Sverige begav Magnus blinde sig til Danmark, hvor han
fik Erik Emune til at tage sig af hans sag. Denne drog med en
flaade paa 240 skibe op til Norge. Han gjorde flere steder
forgjæves forsøg paa at lande; men endelig kom han til Oslo, hvor
Thjostulf laa med en ringe styrke. Kongen lagde om aftenen ind
til Hovedøen, og Thjostulf, der indsaa, at han var for svag til at
gjøre modstand, drog med sine folk og St. Halvards skrin op til
Raumarike. Da han forlod byen blev han forfulgt af danerne
med kongens stavnbo Æskil i spidsen. Thjostulf sendte ham
en pil, der rammede det eneste ubeskyttede sted paa hans
legeme, nemlig struben, og dræbte ham.

I løbet af natten lykkedes det Thjostulf at samle mange folk,
og han kom den næste dag tilbage med betydelige forsterkninger.
Kong Erik fandt det ikke raadeligt at optage kampen; men forlod
byen med sin flaade. Da han ogsaa andre steder mødte modstand,
reiste han kort efter tilbage til Danmark med uforrettet sag.

Da Haakon Sigurdssøn Herdabred var falden i slaget ved Sekken,
Akershus amt. 5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/2/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free