Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66’
AKERSHUS AMT.
og Magnus Erlingsøn (Erling Skakkes søn) var valgt til konge paa
Ørethinget i Nidaros, valgte Haakons høvdinger Sigurd
Markusfostre, en søn af Sigurd Mund og altsaa sønnesøn af Harald Gille
og broder af Haakon Herdabred til konge. De fik ogsaa
oplændin-gerne til at give ham kongenavn paa Eidsivathing. Da den nyvalgte
konge imidlertid gik voldsomt og ulovligt frem og endog gjorde sig
skyldig i ligefrem plyndring for at skaffe mad til hæren, blev
forbitrelsen mod ham meget stor i Oplandene. Nogen tid efter blev
Sigurd Markusfostre fangen og halshugget ved Gravdal i nærheden
af Bergen.
En tid efter fik Erling Skakke og hans søn kong Magnus
imidlertid en ny fiende. Magnus Barfods søn Eystein havde en
datter, som hed Maria, der blev gift med en Gudbrand Skavhøggssøn,
der faldt i slaget ved Oslo 1161, men de havde en søn, som hed
Olaf, der opfostredes hos en mægtig mand ved navn Sigurd
Agn-hatt, der rimeligvis har boet et sted i nærheden af Øieren. Da
Olaf var bleven voksen, fik han ved sin fosterfaders hjælp en skare
mænd paa benene, og fik derpaa efter sigende kongenavn paa
Oplandene.
Da Erling Skakke fik underretning om, hvad som foregik i
Raumarike, gjorde han flere streiftog for at adsplitte oprørerne. Paa
et af disse var han nær bleven dræbt eller fangen. Han og hans
mænd opholdt sig i nærheden af Sudreim (Sørum), da presten paa
stedet indbød ham til sin gaard Rydjøkel (Rjodokle) straks ved
kirken. Erling modtog indbydelsen, roede over Glommen og kom
til Rydjøkel om aftenen. Presten, der var en ven af Olaf, havde
imidlertid sendt bud til denne og sagt, at nu var der gunstig
anledning til at overrumple Erling. Erling og hans mænd
beværtede han med megen og sterk drikke og beredte natteleie for dem
i gjæstestuen. Den næste dag var det allehelgensdag, og ved
ottesangstid gik Erling med en del af sine folk til kirken; men en
anden del fulgte ikke med og stod ikke en gang op. Erling og
de, som fulgte ham, havde vel sine vaaben med, men lagde dem
efter skik og brug udenfor kirken under messen. Da ottesangen
var forbi, hørtes der med et lurklang og krigsraab udenfor. Det
var Olafs folk, som kom stormende ind paa gaarden, og som i løbet
af natten havde tilbagelagt 6 ä 7 mil.
Olaf vendte sig heldigvis først mod dem, som var inde i stuen,
saa Erling og hans mænd fik tid til at komme ud af kirken og
tage sine vaaben. Det var endnu saa mørkt, at man knapt kunde
se en haand for sig. Erling vilde først tilbage til sine mænd paa
gaarden; men en af hans høvdinger, Bjørn Bukk, forestillede ham,
at gaarden nu var fuld af fiender, og at det eneste, man kunde
gjøre, var at skynde sig ned til baadene. Dette skeede, men de
stansedes af en skigard og indhentedes her af Olafs flok, som
efterat have dræbt nogle af Erlings mænd inde i stuen, atter havde
forladt den for at opsøge ham selv. Der blev nu en hidsig
fegt-ning, og da Olafs mænd var langt mandsterkere, saaredes og dræb-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
