Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EIDSVOLD HEERED.
111
Verket er omtalt flere steder. Blandt andet i Hausmanns Reise, i
Topografisk journal 1ste hefte af Chr. 11. Leganger og i sogneprest Heyerdals
Bidrag til en beskr. over Ringsaker og Totens prestegjæld, indtaget i
Top.-stat. samlinger Iste del, 1ste bind.
Eidsvolds guldverk ligger i Jøndalsaaens dalføre, øst for
Mjøsen. Guldforekomsterne opdagedes af en arbeider Ole Viborg,
der fandt et stykke guld af en liden erts størrelse, hvoraf han ved
indblanding af noget sølv smeltede en guldring. Dette blev i 1758
fortalt en inspektør Tydeli, der reiste i Norge for at opsøge
stenkul, og da denne meldte opdagelsen til overbergamtet, blev der
anstillet nøiere undersøgelser, og da der fandtes en del guldholdig
kis, blev der for Kongsbergs sølvverks regning paabegyndt en
forsøgsdrift. Da man kom dybere ned, tabte imidlertid guldet sig,
og efter et halvt snes aar indstilledes undersøgelserne.
I 1770 blev imidlertid driften gjenoptaget, og et par gruber,
prins Fredriks og Sanders gruber, der forhen havde været drevet
paa kobber af det ophævede Odals kobberverks interessentskab,
blev nu gjenstand for undersøgelser, da kobberet havde vist sig
guldholdigt. Resultatet blev imidlertid lige saa utilfredsstillende
som forhen, indtil man endelig i 1778 besluttede at drive verket
med kraft, for at komme til fuld vished om, hvorvidt her kunde
komme en lønnende drift istand eller ikke. Belægget af arbeidere
blev forøget til 80 mand, der blev bygget pukverk, vandledning
og damme m. v. Efter 5 aar blev dog driften atter indstillet.
Bergkassen havde da havt en udgift af 45 500 rdlr, og der var i
samme tidsrum udvundet guld for 3224 rdlr.
Det blev nu udbudt til lysthavende, og 1786 blev det ogsaa
overtaget af et interessentskab bestaaende af en kjøbmand Biltzing
m. fl., som to aar i forveien havde anlagt et sølvholdigt blyverk
i Eidsvold sogn paa gaarden Stensberg grund, samt af Justitsraad
Heltzen paa skjærper- og bergbygningsselskabets vegne. Begge
verker dreves nu under ét. I 1787 fandt man en ny guldholdig
kisgang ved Utsjøen. Det var den rigeste, man hidtil havde
fundet; men driften lønnede sig dog ikke. Det sølvholdige blyverk
gav ikke bedre udbytte, og i 1791 blev dette nedlagt.
Imidlertid fortsattes guldverksdriften fremdeles, indtil en af
interessenterne Bernt Anker, kjøbte verket (tilligemed blyverket)
af de andre. Efter faa aar gjorde dog ogsaa han den erfaring, at
guldverket ikke lønnede sig, og det blev nu endelig nedlagt. I de
senere aar har man dog atter anstillet forsøg paa at gjenoptage
driften. I 1851 begyndte saaledes Martinius Bratlie at arbeide
paa verket, og i 1877 begyndte atter et interessentskab at gjøre
en del svage og afbrudte forsøg paa at gjenoptage driften. Efter
at have sat nogle penge overstyr, maatte de indstille denne ganske.
Af verket sees nu ikke andre rester end et gammelt pukverk og
nogle stenhobe.
Verket er omtalt af D. E. Bradt, af Deichmann i hans Efterretning om
norske guldertser, indtaget i Kjøbenhavnske videnskabsselskabs skrifter Ilte
del, af prof. Keilhau i en afhandling >Om det forrige guldverk i Eidsvold«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
