Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112’
AKERSHUS AMT.
indtaget i Magazin for naturvidenskaberne, anden række, andet bind, samt i
Fabricius’s reise.
Lysjø kobberverk. Da Bernt Anker merkede, at
guld-verket ikke havde udsigt til at lønne sig som saadant, besluttede
han at drive verket paa kobber, eftersom der med guldkisen fulgte
lig kobbererts. Det guld, man kunde vinde ud ved siden, vilde jo
gjøre driften saa meget fordelagtigere. I 1794 byggede han
derfor ved guldverket en smeltehytte med to ovne og en garherd for
kobber. Da driften paa guld efter nogen tid ganske blev
indstillet, anlagde Anker paa Eidsvolds jernverk med eieren ritmester
Eliesons minde en smelteovn for kobber. Transporten fra gruben
til smeltehytten svarede imidlertid ikke regning, og han lod derfor
bygge en smeltehytte m. v. syd for Lysjøen, 3/4 mil fra
guldverket i nærheden af en af verkets bedste gruber, Brustadgruben.
Gruben aftog imidlertid i godhed, og Anker, der havde anvendt
100 000 rdlr. paa driften, besluttede at indstille denne, naar den
lettest tilgjængelige malm var tilgodegjort. Verket dreves endnu
nogle aar efter hans død af bestyrelsen af hans fideikomis. I 1807
stansede endelig grubedriften og i 1811 smeltningen. Verket har
ikke senere været gjenoptaget.
I slutningen af firtiaarene fik Martinius Bratlie bevilling til
at opføre en smeltehytte for bly og sølv, som var skjærpet i
Eidsvold, men uden at dette ledede til noget.
Paa gaarden Trandums grund blev der i 1884 gjort
forsøgsdrift med nogle kob berskj ærp.
Af amtets storthingsmænd har følgende været fra Eidsvold:
Gaardbruger Lars Torstensen Tønsager, der
repræsenterede amtet i 1830, 39, 42, 45, 48 og 51. I 1833 mødte han
som suppleant for sorenskriver Borchsenius.
Gaardbruger Gunder Paulsen Frilseth, der
repræsenterede amtet i 1880—82, 83—85, 86—’88 og paa det overordentlige
storthing i 1882.
Gaardbruger Andreas Olsen Berger, der repræsenterede
amtet i 1889—91, 92—94, og som ligeledes repræsenterer det i
indeværende storthingsperiode.
Topografi.
Den nordligste del af herredet, der ligger langs østkysten af
Mjøsen ligeoverfor Fering, bestaar af skogbevoksede aaser, der hist
og her levner en smule plads til en del gaarde og grænder.
Længere syd, rundt sydenden af Mjøsen og det nordligste
af Vormen danner Eidsvold en dal, hvor bebyggelsen ligger paa brede
terrasser paa begge sider af elven og sjøen. Terrasserne er
jevn-høie, men er paa flere steder gjennemfuret af elve- og bækkeleier.
Her rager Mistbjergets runde kuppel op i vest. Paa den modsatte
side af Vormen ligger Ny nabb en, en ikke høi, men eiendommelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
