- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / II. Akershus Amt (1897) /
117

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EIDSVOLD HEERED.

117

snor sig opover langs høie og bratte skrænter, er paa lange
strækninger sprengt ind i fjeldet.

13) Fra vei 2 tager der ved vestre Aas af en bygdevei, der
gaar forbi Opsal og atter støder sammen med vei 2 i nærheden
af gaarden Aasgaard,

14) Fra det sted. hvor vei 11 og 12 støder sammen,
gaar der sydover en bygdevei, der støder sammen med vei 2 i
nærheden af gaarden Stensby.

15) Fra vei 9 tager der ved Tønsaaker af en ridevei op
igjennem Jøndalen til Eidsvolds gamle guldverk. Veien er
fuldkommen kjørbar og tilfredsstiller omtrent fordringerne til en
respektabel bygdevei.

Der er desuden mange kjørbare gaardveie og
forbindelsesveie i herredet.

Der er stadig dampskibsfart paa Mjøsen og Vormen saa
langt syd som til Eidsvold jernbanestation paa den tid af aaret, da
isen ikke lægger hindringer i veien. Der findes nu 11 dampskibe
paa Mjøsen. Dampskibsfarten paa Mjøsen tog sin begyndelse
i 1844.

Merkelige gaarde og steder.

Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største
brug har en skyld af 10 mark eller mere.

I Eidsvold sogn.

(Skreves i ældre tid Eiösvallar sokn, af eid i betydningen af
landstrækning, som maa passeres af dem, der færdes paa en vandvei, paa grund
af en fos (her Sundfossen i Vormen). "Bygdens navn var forøvrigt Austthorp,
i modsætning til Nannestad, som kaldtes Vestthorp).

Eidsvold kirke er en stenkirke med 750 siddepladse, opført
før 1225. Den brændte i 1762 og 1883 og blev da istandsat, saa
at nu kun kor og tverskib staar igjen af den gamle kirke. I Olaf
den helliges saga omtales allerede i 1017 en kirke i Eidsvold. Det
har rimeligvis været en stavekirke, der er bleven nedtaget, da den
nuværende blev opført.

I nærheden af kirken og paa veien mellem denne og Eidsvold verk var
der i 1775 mange gravhauge.

Eidsvold bad

ligger midt imellem Eidsvold kirke og Eidsvold jernbanestation.
Opdagelsen af kilden skyldes Henrik Wergeland. Den blev første
gang kemisk undersøgt af professor Esmark i 1834 og blev
benyttet af patienter, som boede i omegnen. Et formeligt badested kom
dog ikke istand før 1841 eller fire aar efter, at Sandefjords
svovlbad var anlagt. Eidsvolds bad er saaledes det først anlagte
jernbad i landet.

Belægget af kurgjæster udgjorde i tidsrummet fra 1841 til og
med 1853 fra 46 til 96 aarlig. Vandledningen var dog saa svag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/2/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free