Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URSKOG HERRED.
185
Ingen af udglidningerne varede længere end 40 minutter.
Efter dette jordfald og efter Tesenfaldet i Nes førte Glommen i 2 ä 3
aar med sig en uhyre mængde ler og sand, der dels lagde sig som
sandbanker i elven nedenfor, dels førtes ud i Øieren, hvor der fremkom nye øer,
og hvor sandtungerne fik en større udstrækning.
Aalgaard. Skyld 17.io. Største brug 11.26. Var i 1594
en fuldgaard.
Børgen. Skyld 31.oe, ét brug. Var i 1594 to fuldgaarde.
Paa den nærliggende gaard Imshaug stod der fordum et kspel viet
til Maria. Det omtales i 1595 af biskop Jens Nilssøn, som »aldeles ødet.
Paa Imshaug var der i 1888 i stabursgulvet en planke, der antages oprindelig
at have været dørstok i denne kirke. Paa grund af stilen i udskjæringerne
maa kirken have været ældre end 1300 og rimeligvis fra slutningen af det
12te aarhundrede.
Her findes et større gravfelt, hvor der i alle f<ld i 1840 var flere
gravhauge.
Vald. Skyld 37.94, ét brug. Var i 1594 en fuldgaard.
Her fandtes i 1863 en gravhaug.
Sørum prestegaard. Skyld 37.45, hvoraf 35.96 bruges af
presten.
Til prestegaarden hører en skog paa omtrent én km.2 til en værdi af
10 0:0 kr.
Om familien Colbjørnsen se nedenfor under Sørum.
Sørum. Skyld 27.62. De to største brug 13.20 og 10.87.
Som eier af denne gaard nævnes i 1240 en Jon paa Sudrheim, en
frænde af Haakon Haakonssøn. Han havde en søn Ivar, og dennes søn, der
levede i den anden halvdel al det 13de og begyndelsen af det 14de
aarhundrede, var den rige og mægtige baron Jon Ivarssøn Raud. Han var
sysselmand paa Raumarike og døde i kong Haakon Magnussøns tid.
Han havde en datter og tre sønner. Datteren, Ragndid, blev gift med
hr. Thorvald Thoressøn, der i sin tid var sysselmand paa Hjaltland
(Shetlandsøerne). Den ældste søn hed Ivar. Han foretog i 1309 i spidsen for en
skare nordmænd et herjetog til Dalsland i Sverige til hævn for det krigstog,
som hertug Erik kort i forveien havde foretaget mod Norge (se under
historie pag. 79), men samme aar faldt han i slaget mod svenskerne ved
Kalfsund i nærheden af Konghelle. Aaret efter faldt ogsaa den anden af
Jon Ivarssøns sønner, Thorer Thinghovde, i en træfning i Baahuslehn, som
fandt sted under kong Haakon Magnussøns tog for at undsætte
Ragnhildar-holms slot, der blev beleiret af svenskerne.
Den tredie søn, Hafthor Jonssøn, der arvede Sudrheim, blev gift med
kong Haakons uegte datter Agnes. Han var sysselmand paa Raumarike og
var i Haakons tid en af raadets ypperste medlemmer. Han var ogsaa med
i det tolvmandsraad, der efter Haakons død i Magnus Erikssøns
mindre-aarighed styrede riget. Han døde i 1320.
Han havde to sønner, Jon og Sigurd. Jon, der var den ældste, havde
sit meste gods i det nuværende Smaalenene, hvor han som oftest opholdt
sig. Sigurd derimod arvede Sudrheim (Sørum). Kong Haakon havde før
sin død bestemt, at begge dattersønner i forening skulde faa Borgesyssel
til lehn. Sigurd var et uroligt hoved. Allerede i 1333, da han endnu neppe
havde fyldt sit 19de aar, gjorde han sammen med sin broder og andre
høvdinger oprør mod kong Magnus, der den gang for kort tid siden var bleven
myndig, og som — han var tillige konge i Sverige — forsømte sine
regjerings-handlinger i Norge. Oprørerne negtede at udlevere kongen Tønsbergshus,
som de sad inde med, og Sigurd tog biskop Hallvard af Hamar til fange og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
