Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186’ AKERSHUS AMT.
tvang ham til at udlevere ham et kastel paa Ringsaker ved Mjøsen. Sigurd
blev derfor sammen med sine medskyldige lyst i kirkens ban. Det kom
dog til forsoning med kongen og oprørerne, og Sigurd blev løst af hannet.
Det varede imidlertid ikke mange aar, før Hafthorssønnerne var
indviklede i nye uroligheder. I 1339 gjorde de atter sammen med nogle andre
høvdinger oprør. Denne gang lykkedes det Sigurd at sætte sig i besiddelse
af Akershus slot. Ogsaa nu blev dog striden bilagt, idet kongen og Sigurd,
— der mødte paa egne og forbundsfællers vegne — kom sammen i Snara
i Sverige 13de febr. 1339 og sluttede forlig.
1 1342 blev Sigurd Hafthorssøn gift med en datter af Erling
Vidkunns-søn, der havde været rigsforstander under kong Magnus’s mmdreaarighed.
Nogen tid efter blev han lagmand i Oslo, og i 1347 blev han ridder. I 1355,
da Haakon Magnussøn havde overtaget regjeringen i Norge ved siden af sin
fader, blev Sigurd Hafthorssøn sysselmand paa søndre Hedemarken.
Ti aar senere blev han befalingsmand paa Bergenhus. Som saadan kom
han i strid med hanseaterne. Disse troede sig forurettede og krævede
erstatning. Efter hvad man ved om Sigurd forøvr;gt, har han vel heller ikke
benyttet sin myndighed paa den hensynsfuldeste maade, og tilsidst blev
forbitrelsen blandt tyskerne, der havde fuldstændig overmagt i Bergen, saa stor,
at de i talrige skarer stormede ind over slotsmurene og nødte Sigurd til at
give efter og indrømme deres fordringer.
Dette var signalet til alvorlige fiendtligheder, idet nordmændene begyndte
en kaperkrig mod hanseaterne. Blandt dem, der udrustede kapere, var ogsaa
Sigurd Hafthorssøn, uagtet han fremdeles sad som befalingsmand i Bergen.
Der blev i den anledning i juni 1366 fra Lübeck sendt et bivv til ham med
krav paa erstatning. Et lignende brev blev atter det følgende aar sendt til
kongen og flere norske høvdinger, blandt andet til begge Hafthorssønnerne.
Men da dette ikke frugtede, udbrød der et par aar senere formelig krig.
Krigen sluttede i 1370 med en femaarig vaabenstilstand. Umiddelbart efter
blev Sigurd Hafthorssøn forflyttet til Raumarike som sysselmand dersteds,
rimeligvis som en indrømmelse til tyskerne, af hvem han selvfølgelig var
yderst forhadt.
Da Olaf Haakonssøn blev taget til konge paa Ørething i Nidaros i
1381 var blandt andre Sigurd Hafthorssøn tilstede.
Han døde rimeligvis i 1393.
Sigurd Hafthorssøn havde en søn, der arvede Gidske — som ogsaa tilhørte
Sigurd — og to døtre. Den ene af disse, Agnes, der arvede Sudrheim, ægtede
en svenskfødt adelsmand, Jon Martinssøn, der ligeledes havde eiendomme i
Vermeland og Dalsland. Han blev medlem af det norske rigsraad. Han var
ogsaa med paa det store raadsmøde i Oslo i 1388, hvor rigsstyrelsen
overdroges dronning Margreta, og hvor Erik af Pomern — Olaf var død —
erklæredes for thronfnlger. Han deltog ligeledes i 1397 i mødet i Kalmar,
hvor kong Erik blev kronet og den saakaldte Kalmarunion stiftedes.
Jon Martinssøn døde paa en reise til Rom i 1405.
Efter ham arvedes godset af hans og Agnes’s søn Sigurd Jonssøn til
Sudrheim og üidske, der blev gift med grevinde Filippa af Neugarten og
Eberstein i Pomern. Da Ogmund Bolt i 1436 havde gjort epstand og bemægtiget
sig Oslo bispegaard, var Sigurd Jonssøn sammen med befalingsmanden paa
Akershus, hr. Svarte Jøns, og lagmanden i Oslo, Simon Bjørnssøn, en af
anførerne for den hær af krigsmænd og borgere fra Oslo, der beleirede
Ogmund og nødte ham til at kapitulere og slutte fred med kong Erik af
Pomern.* I 1439 blev han udnævnt til drotset af denne konge, der den
gang boede paa Visborg, men endnu i Norge anerkjendtes som konge, uagtet
han var afsat i Danmark og Sverige. I 1448 under kampen mellem Karl
Knutssøn og Kristian den 1ste, blev Sigurd af rigsraadet valgt til
rigsforstander. Fra 1449 blev han kong Kristians statholder, og nogen tid efter
flk han Tunsberghus i forlening. Han døde i 1453. Det jordegods, han
* Se overfor under historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
