Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URSKOG HERRED. 187
efterlod sit eneste barn, junker Hans Sigurdssøn, var ganske umaadeligt;
men da junker Hans i 1476 døde børnløs, blev det delt mellem udarvingerne.
Af godset tilfaldt blandt andet Sudrheim gaard med underliggende gods
paa Romerike og i Hallingdal hr. Alv Knutssøn. Han hørte paa fædrene
side til den svenske slægt: Tre roser. Paa mødrene var han en søn af Agnes
Alvsdatter Bolt og en dattersøn af Sigurd Jonssøns søster Katharina. Hans
søn var den bekjendte Knut Alvssøn, der ægtede en svensk kvinde Gørvel
Eriksdatter og senere blev myrdet af Henrik Krummedike i 1502.*
Hans arving til Sudrheim var først en søn Karl, der faldt under
beleiringen af Stockholm 1520 og dernæst datteren Bodil, der egtede Fader Nilssøn
Sparre til Hjulstad i Sødermanland. Deres barn, Uørvel Fadersdatter, født
1509, var tre gange gift, men efterlod kun ét barn, en søn, der døde ung.
Hun eiede det største jordegods, som maaske nogensinde har været samlet
paa én haand i Norge. Det udgjorde 610 tildels meget store og for det
meste middelsstore gaarde, spredt over det hele land helt fra Nordland og
sydover, foruden adskillige unavngivne eiendomme og herligheder, og dertil
en stor mængde gaarde paa Hjaltland (Shetlandsøerne). Hun eiede desuden
betydeligt jordegods i Sverige og Danmark. Endnu i levende live forærede
hun alt sit jordegods i Norge, herunder indbefattet godset paa Hjaltland, til
den dansknorske krone. Den sidste jordegodsafstaaelse, der fandt sted i
1599, omfattede blandt andet Sudrheimgodset. Dette gods bestod den gang
af 13 gaarde i Sørum, 3 i Blaker, 7 i Fet, 1 i Urskog, 3 i Skedsmo, 2 i
Nannestad, 4 i Eidsvold, 13 i Ullensaker, 15 i Nes, 1 i Høland, 2 i Enebak,
4 i Odalen, 4 i Solør, 7 i Borgesyssel, 2 paa Hvaler, 1 i Skjeberg, 4 i Tune,
8 i Onsø, 1 i Rygge, 4 i Vestby, 1 i Aas og 3 i Nordby, tilsammen 103,
foruden adskillige afgifter for fossefald m. m. Hun døde 1605 i Børringe kloster
i Skaane, som hun havde faaet til len, i en alder af 96 aar.
Hendes uhyre jordegods blev solgt stykkevis. Sørum gaard blev udlagt
til Kristiania lagstol, men blev i 1668 tillige med gaarden øvre Foss i Akers
sogn solgt til Olaf og Paul Torstenssønner, der tillige eiede eller forpagtede
Bingen lændse. Olaf og Paul Torstenssønner var brødre af presten i Sørum
hr. Colbjørn Torstenssen. Fra ham nedstammer den bekjendte familie
Colbjørnsen. Slegten stammer fra gaardbrugere i Solør og er i familie med
ætterne Arneberg og Arentsen.
Presten Colbjørn Torstenssen, der var søn af ’ensmand i Hof,
Torsten Colbjørnsen, var født 1628 og døde 1720. Han var to gange gift,
første gang med Johanne Jakobsdatter Krafr, anden gang med
Catharina Stub, datter af sognepresten i Ullensaker, Kjeld Stub. Med Johanne
Kraft havde han to sønner og to døtre. Den ene af døtrene var Anna
Colbjørnsdatter, der blev gift med sogneprest til Norderhov, Jonas Ramus,
og som viste den norske hær værdifulde tjenester under krigen med Karl
den 12te. Hun døde i 1736. Den ene a f sønnerne hed Jakob Colbjørnsen
og eiede nordre. Sørum. Hans søn var Colbjørn Jakobsen, der arvede nordre
Sørum og blev regimentskvartermester. flan døde i 1761. Han havde 3
sønner og 3 døtre Den ene af sønnerne, Christian Colbjørnsen, der var født
1749 og døde 1814, blev generalprokurør og senere justitiarius i høiesteret og
fik titel af geheimekonferentsraad. Han var en overordentlig fremragende jurist
og bekjendt for sine ypperlige lovgivningsarbeider. Ogsaa den æidre broder,
Jakob Edvard Colbjørnsen — født 1744 og død 1802 — blev justitiarius i
høiesteret og konferentsraad og var en høit anseet jurist.
Med Catharina Stub havde Colbjørn Torstensen flere sønner og døtre.
To af sønnerne, Peder Colbjørnsen og Hans Colbjørnsen, der var
handelsmænd paa Fredrikshald, udmerkede sig under Karl den 12tes angreb paa
* Se forøvrigt under Voss i top. hist.-stat. beskr. af Søndre Bergenhus amt.
Foruden i Munchs og Øverlands Norges historier er denne slægt
blandt andet omtalt i Hist. tids. III r. 3. b. af prof. L. Daae. I do. II r.
5 b. af prof. G. Storm. I do. 3die del pag. 229- 230 af prof. L. Daae.
I do. 4de af samme og i »Budstikken« for 1825 6te aargang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
