Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URSKOG HERRED.
201
Øst for dalen.
Svastadliøgda....................232 m.
Urskog varde....................295 „
Floen vand...........175 „
Sæterhøgda, vest for Floenvand . . . 301 „
Busaasen, syd for Floen ...... 411 „
Mangen sjø..........196 „
Mangenknatten, vest for Mangen . . . 326 „
Kongsberghøgda, sydvest for
Mangenknatten ......................357 „
Elve. Glommen er omtalt under Nes og Sørum.
Slora er omtalt under Nes. Den falder i Glommen syd for
Blaker kirke. Dens hele længde er 22 km. Dens vigtigste tilløb er
Jarelven, der udspringer paa aaserne i Fet, gjennemstrømmer
Jarsjøen og falder i Slora øst for Kjølstad gaard. Længde 18 km.
Bergerelven (Hølandselven) udspringer nord for
Flolangen-vand i Nes herred, gjennemstrømmer dette, Floenvand og
Lier-mosen, hvorpaa den træder ind i Høland herred. Den er en af
kildeelvene til det fredrikshaldske vasdrag. Længde inden Nes og
Urskog herreder 27 km. Bredden fra 4 til 8 m. Den snor sig
for det meste sagte frem mellem låve bredder. Dens vigtigste
tilløb er Eiserelven, der kommer fra Langtjern i Høland,
gjennemstrømmer Tævsjøen, løber forbi Urskog kirke og falder i
Bergerelven ved Lokshaug gaard, længde 11 km., og Børta,
der kommer fra Opsjøen paa østfjeldene og falder i Bergerelven paa
østsiden af Lier mose, længde 14 km.
I Børta fiskede man i begyndelsen af forrige aarhundrede perler.
Saavidt vides, fiskes der nu ikke perler i denne elv.
Den store flom i 1860 forvoldte ogsaa Urskog betydelige tab. Skaden
ansloges til 32000 kr. Den var væsentlig forvoldt ved oversvømmelser af
det fredrikshaldske vasdrag. Flommen stod i 1860 16 å 20 centimeter høiere
end under den store flom i 1789. Eu sten i Autensjøen i Høland,
Holte-sterien kaldet, var ikke ganske overskyllet i 1789, medens vandet i 1860 stod
15 å 16 centimeter over den. Flommen stod i 1860 mellem 1 og H/g m.
over hovedveien ved gaarden Halvorsrud. En mængde hø blev ødelagt,
idet flommen, der naaede siu største høide 22de august, satte en hel del
hølader under vand.
Ogsaa i 1819 var der en meget stor flom i det fredrikshaldske vasdrag.
Ingen af disse oversvømmelser kom dog op mod den, som forvoldtes af den
store flom i 1743. Den gang kunde man, efter hvad ældre, paalidelige folk
meddeler, ro fra gaarden Haneborg td gaarden Lier over Liermosen. Da
Liermosen, der sandsynligvis er en gjengroet sjø, aarligaars vokser i høide, har
den dog den gang rimeligvis ligget lavere end nu. Talrige hølader blev
taget af flommen og ført ud i Birkelangen sjø. Møllebrug og damme gik ui,
og elven tog ved Vaalerfos, nordvest for Liermosen, et nyt løb.
Flommen, der maa have været fremkaldt ved voldsomme regnskyl, kom
saa pludselig, at man maatte sende ekspres til Fredrikshald, for at
sagbrugs-eierne i Tistedalen kunde faa tid til at træffe foranstaltninger for at redde
sine brug, inden flommen kom.
Der fortælles, at engene paa gaarden Haneborg blev dækket af et lag af
frugtbart slam og fin sand, hvilket i mange aar befordrede græsveksten i saadan
grad, at høet ikke kunde rummes i laderne, men delvis maatte sættes i stakke.
Akershus amt.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
