- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / II. Akershus Amt (1897) /
194

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194’

AKERSHUS AMT.

Skjærvangens vasdrag er allerede omtalt under Nes.

Tande. Paa aaserne paa begge sider af dalen findes der et
stort antal vande. De største er Mangensjø, paa grænsen af
Eidsskogen, 3.90 km.2, Floensjø 2.13, Vigsjøen, nord for
Mangen, 1.17, Sootsjøen, vest for Mangen, 0.68 og Jarsjøen, vest for
dalen, O.eo.

Fisket. Der findes gjedde, abbor og lakesild i fjeldvandene,
navnlig øst for dalen. Ogsaa ørret og røi findes der i enkelte
vande. I Mangen og Mortsjølungen skal der findes aal; den er
kommet fra Venernvasdraget i Sverige. Ogsaa i elvene nede i
dalen var der tidligere meget fisk; men sagmuggen skal for største
delen kave fordrevet den. Derimod findes her meget krebs.

Krebsen skal være sat, i elvene i Urskog i begyndelsen af dette
aarhundrede af presten Bjerk. Herfra forplantede den sig til Høland.

Myrer. Der findes talrige og tildels temmelig store myrer,
saavel paa fjeldene som i dalen. Størst er Liermosen i
hoveddalen paa grænsen af Høland. Den er 4 km. lang og 1 km. bred.
Ogsaa Jar mosen, øst for gaarden Dæli, er temmelig stor.

Liermosen er meget blød og antages at være uskikket til dyrkning,
da der skal staa vand under den. Der er nemlig grund til at formode, at den,
som forhen nævnt, er en igjengroet sjø. Allerede i begyndelsen af
aarhundredet var det paa tale at udtappe myren, men de store vanskeligheder og
omkostninger, som vilde være forbundet med arbeidet, gjorde, at man opgav
foretagendet. Der skal være multer paa myren.

Kommunikationer. 1) Kristiania—Kongsvinger-banen
kommer ind i herredet fra Sørum mellem Fetsund og Blaker station,
og træder ind i Nes herred mellem Blaker og Haga.

2) Fra Bingsfossen gaar der i tilslutning til fornævnte bane
en tertiærbane til Birkelangen vand, straks hinsides grænsen
af Høland. Banen tænkes fortsat til Skulerud i det sydligste af
Høland, hvorfra der gaar dampbaad nedover det fredrikshaldske
vasdrag.

3) Fra Blaker station gaar der en hovedvei forbi Urskog
kirke til grænsen af Høland, hvor den fortsætter som vei 1 under
dette herred.

4) Fra grænsen af Sørum gaar der i tilslutning til vei 11
under dette herred en bygdevei forbi Blaker kirke gjennem Sloras
dalføre til grænsen af Nes, hvor den fortsætter som vei 18 under
dette herred.

5) Fra denne vei gaar der ved gaarden Toreid af en
bygdevei, der støder sammen med vei 3 ved Hellene.

6) Fra vei 3 gaar der ved gaarden Mo af en bygdevei, der
fører gjennem den østlige del af herredet til Urskog kirke, hvor
den atter støder sammen med vei 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/2/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free