Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRAAKSTAD HERRED. 265
Gaustad, vestre og østre. Skyld 8O.27. Største brug 76.55,
eies af staten. Dette brug optages af
Gaustad sindssygeasyl.
Gaustad sindssygeasyl bestaar af flere mægtige
murstensbygninger med fløie og taarne og omgivet af svære mure. Indenfor
murene er der haveanlæg. Asylet blev taget i brug i 1855. Der
er plads for 330 syge.
En del af gaarden har tidligere været kompagnichefsgaard.
Ullevaal, store. Skyld 89.02. Største brug 41.49.
Gaarden laa i middelalderen delvis under bispestolen, hvorefter den
blev statens eiendom. Kronen solgte den i 1662 tilligemed meget andet
gods til borgermester Niels Lauritsen. De nærmest følgende eiere var
vicelagmand Lars Jakobsen og etatsraad Hans Blixencrone, der døde 1730.
Han var søn af en magister Hans Blix i Senjen, men blev i 1712 adlet under
navnet Blixencrone. Da han som justitiarius i overhofretten havde moulaget
bestikkelser, blev han afsat. I sekstiaarene kom den i generalauditør
Leng-nicks eie. Denne skyldtes væsentlig de smukke parkanlæg, der i sin tid
fandtes paa eiendommen, og den store enetages hovedbygning med fløie, der
omgav en stor firkantet gaardsplads. Hovedbygningen og ladebygningen
var forsynet med taarne, og en lindeallé førte op til bygningen. 1 denne
var der blandt andet en rund koncertsal, hvis vægge dannedes af tynde
planker, bag dette var der et tomt rum og bag dette atter en væg.
Anordningen var truffet, for at der skulde blive en smuk klang i salen. Haven
var lagt ned over i tre terrasser. Der fandtes orangeri, grotter og lysthuse,
et hus for kanariefugle m. v.
I ottiaarene kjøbte Bernt Anker gaarden efter Lengnicks enke. Bernt
Anker forærede den i 1793 til kjøbmand John Collett. Han skal have fundet
gavebrevet under sin serviet ved et middagsselskab. J. Collett var en
foregangsmand med hensyn til landbrugsvæsen. Da Collett overtog
eiendommene Ullevaal, lille Ullevaal og Taasen, udgjorde arealet af dyrket mark paa
disse gaarde 360 maal. Syv ä otte aar senere var det 875 maal. Han
ind-kjøbte udenlandsk kvæg til racernes forædling. Om sommeren holdt han et
slags landbrugsskole paa gaarden, hvor eleverne fik fri undervisning og fri
underholdning, og hvor der uddeltes præmier til de dygtigste. Som en merke
lighed fortæller prof. Wilse i sine reiseerindringer (1798), at Collett et aar
havde avlet 300 tdr. poteter.
Collett forflerede ogsaa anlæggene i parken, anlagde lysthuse i form af
græske templer, fik istand fiskepark og byggede en grotte, hvor der ved
festlige leiligheder sprudlede vin i stedet for vand. Tæt ved gaarden laa
der en smuk granlund, hvor der var opreist tre monumenter, et af marmor
over John Colletts fader, kjøbmand James Collett, et af jern over
kammerherre Bernt Ankers afdøde hustru, Mathia, født Collett, og et tredie over
John Colletts ven kancellipræsident Kaas.
Collett førte paa Ullevaal et meget selskabeligt hus og viste en storartet
gjestfrihed. Beværtningen var glimrende, og der serveredes al verdens sjeldne
vine lige fra malvoisir til cap constantia. En engelsk gjest, professor Clarke,
der har skildret et middagsgilde hos Collett, udtaler, at festen var saa prægtig,
at deres (englændernes) egen konge neppe havde kunnet byde en elegantere
beværtning. Der fandtes alle landes delikatesser og alle Europas vine.
Paa enkelte festlige dage blev ogsaa de fattige beværtet i stor
udstrækning. I haven dækkedes lange borde, hvor der serveredes kjødsuppe og
oksesteg. Ved bordene sad der saa mange, som disse kunde rumme, og
naar de første havde spist, blev der indbudt en ny skare. Hver af de
fattige fik udbetalt en mark, naar de forlod middagen, og fik lov til at tage
med, hvad de ikke kunde fortære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
