Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266’ AKERSHUS AMT.
Blandt gjester, som besøgte Ullevaal i Colletts tid, kan nævnes den
senere konge af Frankrige Ludvig Philip, der reiste her i landet som
emigrant, statholderen prins Christian August og hans eftermand vicestatholderen
prins Frederik af Hessen.
Under krigen i 1808 viste Collett sig som en varm fædrelandsven, idet
han stillede sig i spidsen for en indsamling af frivillige bidrag til hæren.
14 dage efter var 55 vognlæs med proviant afsendt til tropperne. Han
vedblev med indsamlingerne, saa længe krigen varede. Da landet var afspærret
fra korntilførsel, uddelte han gratis sædekorn i stor udstrækning. Han døde
i 1810. Enken Martine, født Eheson, fortsatte det selskabelige liv paa Ullevaal,
hvor hun boede baade sommer og vinter. Hun døde i 1826. I 1829 efter det
Collettske hus’s opbud blev Ullevaal og nordre Taasen tilligemed en trediedel
af Blinderen solgt til staten. Familien Collett nedstammer fra en englænder,
•lames Collett, der indvandrede til Norge i 1683.
I 1833 solgte staten store og lille Ullevaal for 50 000 kr. Hovedgaarden
blev kjøbt af Isak Muus. Efter ham arvede sønnen Haakon Muus
eiendommen. Den gik for faa aar siden ved salg ud af familiens eie. En del
af gaarden eies nu af Kristiania kommune, en del af baron Harald
Wedel-Jarlsberg arvinger og en del af H. Johannesen. Familien Muus var allerede
i midten af det 17de aarhundrede udbredt paa Oplandene. Den skriver
sig rimeligvis fra Danmark.
Ullevaal og livet dersteds er blandt andet omtalt i fru Dunkers
Erindringer og i Alf Colletts bog: En gammel Christianiaslegt. Det omtales
ligeledes i E. D. Clarke: Travels X og i Voyages dans le Nord de l’Europe
dans l’année 1807 par A. Lamotte. Presten Neumann har udgivet et skrift
om »John Colletts landbrug paa Ullevold«.
Her ligger
Ullevaal sygehus.
Det nuværende sygehus, der blev færdigt i 1888, og som er
bestemt for epidemiske syge, bestaar af 8 større og nogle mindre
bygninger og har plads for 250 syge. Der er imidlertid nu besluttet,
at sygehuset skal udvides og komme til ogsaa at omfatte en chirurgisk
afdeling, en afdeling for almindelige syge, to hudsygeafdelinger og
en afdeling for urolige syge. Naar det hele sygehus er færdigt,
hvilket efter planen skulde være tilfældet i 1901 eller 1902, vil
det komme til at omfatte 20 større, tildels meget store bygninger,
foruden en del mindre. Det hele hospital vil da kunne optage
omtrent 1000 syge. Lægepersonalet vil, foruden underordnede læger,
komme til at bestaa af 1 direktør og 6 overlæger. Sygehuset er
væsentlig beregnet paa Kristiania kommune.
Blinderen, øvre og nedre. Skyld 6I.99. Største brug 24.48
er prestegaard.
Gaarden eiedes i 1694 af Kirsten Toller, enke efter den rige
vicelag-mand Nils Toller, der eiede et stort antal gaarde i Aker og Asker, og
senere af hendes to svigersønner, generalløitnant C. H. Hausmann og
general-løitnant H. E. Tritschler, en født tysker, gift med Anne Cathrine Toller.
Da denne midt under krigen med Sverige i 1715 drog ind til Stockholm,
hvor hun opholdt sig ved hofiet, kastede dette, saa meget mere som hun
havde medtaget mandens sekretær, mistanke paa Tritschler, og han fik afsked
ihvorvel i naade. Generalløitnant Hausmann — der eiede og beboede den efter
en senere eier, generalmajor Mangelsen saakaldte Mangelsgaard i Kristiania —
var søn af Fredrik den 3dies frille, Margrete Pope, i hendes senere ægteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
