Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268’ AKERSHUS AMT.
Vest for Frognerelven.
Frogner skog. Skyld 24.19, eies af Kristiania kommune.
Eiendommen tilhørte tidligere konsul Th. J. Heftye, men blev efter
dennes død i 1&89 sammen med Skarpsno solgt til byen. Paa høiden
ligger Frognersæteren, der fra Heftyes tid er forsynet med vaaningshuse, bygget
og møbleret i gammel norsk stil. I en af bygningerne findes en samling af
gamle gjenstande af betydeligt kulturhistorisk værd. I nærheden staar en
gammel stue fra Gulsvik i Hallingdal. Huset, der i sin tid blev indkjøbt af
staten, er omkring 300 aar gammelt. Inde i stuen er der tegninger af
Roland og finkeridderen, landskaber og dyr m. v., navnlig talrige gjeder.
Tegningerne skriver sig fra det 17de aarhundrede. Der findes desuden en
gammel røgstue fra Telemarken og en gammel stue fra gaarden Nyhus i
Aal i Hallingdal. Stuen er fra begyndelsen af forrige aarhundrede.
Fra Frognersæteren har man en glimrende udsigt over Kristiania by,
Kristianiadalen og de indre partier af Kristianiafjorden. Under keiser
Wilhelms besøg i Kristiania i 1890 gjestede han sammen med kong Oscar den
2den som byens gjest Frognersæteren, hvor han indtog middag.
Tyve minutters gang fra Frognersæteren, paa toppen af
Tryvandshøi-den, er der bygget et udsigtstaarn, hvorfra man har en vid udsigt over
Kristianiafjorden helt forbi Færder, over landet øst for fjorden, over
Maridalsvandet og Sognsvandet, over Sørkedalen med Bogstadvand, over
Nordmarkens uhyre skogstrækninger, til Norefjeld i Krødsherred, Gausta i
Telemarken og andre fjelde i Telemarken, Numedal og Hallingdal.
Der fører god kjørevei fra Kristiania til Frognersæteren og ligesaa fra
Frognersæteren til Tryvandshøiden. Fra Frognersæteren gaar der en chaussé
til Holmenkollen, »Keiser Wilhelms vei« kaldet. Den blev aabnet af keiser
Wilhelm og Oscar den anden i 1890. Fra denne vei gaar der en sidevei
til Holmenkollen.
Bogstad i Sørkedalen. Skyld 198.63. Største brug, skog,
162.20, eies af baron Harald Wedel-Jarlsbergs arvinger. Det
andet brug, hovedgaarden. der sammen med Bjertnes udgjør 87.89,
eies af Herman Wedel-Jarlsberg.
Bogstad ligger afsides i det nederste af Sørkedalen ved det
smukke Bogstadvand, hvis sydside er indrammet af grønne enge,
medens Bogstad park med høie løvtrær speiler sig i bugterne og
vikerne langs nordsiden, og skogbevoksede aaser sænker sin fod i
vandet paa dets vestside.
Den store og elegante hovedbygning, hvis midterste parti er opført i
midten af forrige aarhundrede af den daværende eier Morten Leuch, medens
fløiene er bygget af Peder Anker, indeholder, foruden talrige andre
kunst-gjenstande, vistnok den største og mest værdifulde private malerisamling i
Norge. Der findes flere udmerkede malerier af gamle mestre. Parken, hvori der
er betydelige drivhuse, udmerker sig ved sine store og smukke træer,
navnlig er der mange prægtige grantrær i dens nordligste del. Tiltrods for den
nordlige beliggenhed og det temmelig veirhaarde klima er der flere store
bøge i parken. Blandt sjeldne træer, der vokser her, kan merkes en pinus
cembra, der skal være den største i Skandinavien. Ogsaa enkelte trær af
slegten pinus strobus udmerker sig ved sin størrelse. Merkelig er ogsaa
en tuja occidentalis.
Bogstad tilhørte kronen indtil 1646, da det sammen med andre gaarde
for gjort forstrækning under krigen blev pantsat til sorenskriver i Aker,
senere raadmand i Kristiania, Morten Lauritsen. I 1648 blev gaarden
hans eiendom efter takst. Efter hans død gik Bogstad over til svigersønnen,
den rige kjøbmand Peder Nielsen Leuch, der døde i 1693 og efterlod gaarden
til sønnen Morten Pedersen Leuch. Med denne gaard fulgte 27 gaarde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
