Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRAAKSTAD HERRED.
269
Aker og Bærum. I midten af forrige aarhundrede var digteren Tullin en
hyppig gjest paa Bogstad. I familien Leuchs eie blev gaarden indtil 1775,
da den af Mathia Leuch, født Collett, og hendes anden mand, Bernt Anker,
blev solgt til statsminister Peder Anker. I Peder Ankers tid blev
eiendommen forskjønnet og bygningerne forstørret. Peder Anker førte et glimrende
hus, og Kiittner omtaler i sin »Beise durch Teutschland, Danemark, Schweden,
Norwegen« m. v. 1797—99 brødrene Peder og Bernt Anker, som to mænd,
der i denne langt fraliggende krog af verden (Norge) levede i al en engelsk
lords storhed og med Europas mest civiliserede folks elegance. Pram holder
i sine reiseberetninger fra 1804— 6 høie lovtaler over Bogstads skjønhed og
smukke beliggenhed og englænderen Clarke sammenligner i sin
reisebeskrivelse (fra 1799) Bogstad med sine rækker af værelser, mellem hvilke dørene
staar aabne, med de italienske paladser. Ved Peder Ankers død i 1824 gik
eiendommen over til han8 svigersøn, den senere statholder, grev Herman
Wedel-Jarlsberg. Efter hans død tilfaldt Bogstad ved skifte hans søn, baron
Herman Wedel-Jarlsberg, og efter denne hans ældste søn, den nuværende
eier Herman Wedel-Jarlsberg.
Karl den 15de var en hyppig gjest paa Bogstad. Ogsaa Karl Johan,
Oscar den Iste og som prins Oscar den 2den har været gjester paa Bogstad.
Grev Herman Wedel-Jarlsberg boede i sin tid ofte paa Bogstad.
Aamot i Sørkedalen. Skyld 27.75, ét brug, eies af Harald
Wedel-Jarlsbergs arvinger. Disse eier samtlige ovenfor Bogstad
beliggende brug i Sørkedalen.
Syd for Aamot ligger Sørkedalen kapel, en teglkirke med
200 siddepladse, opført i 1865.
Voksen. Skyld 87.07. To brug henholdsvis 43.58 og 43.49.
Holmen. Skyld 92.io. De to største brug 47.37 og 37.27.
Paa aasen ovenfor ligger Holmenkollen sanatorium og hotel.
Paa de nordenfor liggende høider, Holmenkollen og Voksenkollen, er
der bygget udsigtstaarne, hvorfra der er vide og smukke udsigter.
Det store skirend i februar maaned har i de senere aar været afholdt
i nærheden af Holmenkollen hotel.
Ris. Skyld 36.77, ét brug.
Gaarden eiedes i slutningen af det 17de aarhundrede af justitiarius i
overhofretten Wiggers. I første halvdel af det 18de tilhørte den Liv Holst.
Grimelund. Skyld 37.25, ét brug.
Vinderen. Skyld 39.76. Største brug 29.56.
Gaarden tilhørte indtil 1663 kronen. Vaaningshuset er fra midten af
forrige aarhundrede og skal være opført af sogneprest, senere stiftsprovst i
Kristiania, Otto Holmboe. Han eiede ogsaa de ovennævnte gaarde Holmen
og Kis. Han var gift med en tante af Bernt Anker.
Huseby. Skyld 48.67. Største brug 23.41.
Peter Flemming havde i 1366 gaarden i bygsel af biskop Hallvard.
Han var en af de mange norske borgere, der i dette aar var med at kapre
hanseatiske skibe. Han har, saavidt det kan sees, ikke været i familie med
Flemmingerne paa Nesøen. Eiendommen tilhørte i 1685 fru Inger Hytter,
senere Erich Ancher, der var det første medlem af den Ankerske familie,
der kjendes her i landet. Hans sønnesøns sønner, brødrene Bernt, Peder og
Jess Anker samt generalmajor Peter Anker og statsraad Carsten Anker blev
optaget i den norsk-danske adel. Efter Erich Ancher arvede enken gaarden.
I 1728 og 1743 eiedes gaarden af Liv Holst.
Smedstad. Skyld 69.oi. Største brug 33.19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
