Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282’ AKERSHUS AMT.
været tilfælde med Askatin, der blev benyttet i mange vigtige, offentlige
hverv, og var ganske sikkert tilfælde med hans eftermand, abbed Laurentius,
der sammen med kanniken i Nidaros, mester Bjarne, af kong Haakon
Haa-konssøn i 1246 blev sendt til Rom for at forhandle om kongens kroning af
en pavelig legat. Nogen tid efter forlod Laurentius Hovedøens kloster,
da han var bleven udnævnt til abbed i moderklostret Kirkstede.
Hans eftermand kjender man ikke, men i 1295 nævnes en broder Halle
som abbed, dernæst kom Baard, Albrekt, Sigurd, Audun og Jon. Abbed
Jon var en stridbar mand. Da kantsleren hr. Ivar Olafssøn havde hugget
nogle spirer i et omtvistet skogstykke, tog abbeden det ved sine folk fra
ham med magt, en selvraadighed, der fremkaldte en retssag.
Under hans eftermand, Audun, opstod der en heftig strid i anledning
af, at en mand ved navn mester Arne, der var gaaet ind i klostret og havde
anlagt dragten, efter kort tid forlod dette igjen. Da der i den anledning
indløb klage fra abbeden, satte biskopen mester Arne i ban; denne lystrede
imidlertid ikke, men appellerede til paven. Der forlyder intet om, at der
kom noget svar fra denne, men der ankedes over, at Arne, der nu kaldes
kongens klerk, ikke desto mindre opholdt sig i kongsgaarden, uden at
bekymre sig det ringeste om biskopens forbud og bansættelse.
Som senere abbeder nævnes Albrekt i 1329, Andres i 1336, Andor i
1347, Arnulf Steinarssøn i 1351, Haavard i 1390, Bjarne i 1408, Jon i 1423 og
Bo i 1427 og følgende aar.
I 1437 gav klostret et fiskeri i Botnen til Nidaros’s domkirkes
gjen-opbyggelse efter den store ildebrand i 1431.
Under abbed Bo eller en af de nærmest efterfølgende abbeder forefaldt
et merkeligt klosterbytte, som skal være det eneste i sit slags i norden.
I 1455 havde hanseaterne under angrebet paa høvedsmanden Olaf Nilssøn i
Bergen opbrændt birgittinerklostret Munkeliv. Birgittinerklostrene var fælles
for munke og nonner, men begge kjøn var strengt afsondrede fra hverandre,
og ordensreglerne var i det hele taget saadanne, at de krævede særlig
indrettede bygninger til brug for medlemmerne af klostret. Da saadanne ikke var
at opdrive i Bergen, overlod cistercienserne — hvis ordensregler var mindre
strenge — dem Hovedøens kloster til midlertidigt brug, medens de selv
flyttede til Bergen. Under birgittinernes ophold i Hovedøens kloster blev
der foretaget forskjellige forandringer med dette, for at det kunde
tilfredsstille ordenens strenge fordringer. Flere af de ombygninger og tilbygninger,
som har fundet sted i klostret, og hvoraf der endnu sees spor, maa antages
at skrive sig fra denne tid. Det ældre bygverk er af smukt hugget
kalksten, medens tilbygningerne er af tegl. I 1478 eller 1479 var Munkeliv atter
gjenopbygget og i fuldt færdig stand, hvorfor birgittinerne vendte tilbage
til dette, medens cistercienserne under sin abbed Paal atter flyttede ind i
Hovedøens kloster.
Efter abbed Paals tid sees der at have været blandt andre et par
danskfødte abbeder i klostret. Dette var rimeligvis tilfældet med en abbed Klaus,
der styrede klostret i begyndelsen af det 16de aarhundrede, og var utvilsomt
tilfældet med en Mathias Henrikssøn, der blev abbed i Hovedøens kloster
nogen tid efter. Han havde før været abbed ved Tuterøens kloster nord for
Trondhjem, men da han havde sat dettes eiendomme overstyr, drog han til
Oslo, og her lykkedes det ham ved formaaende venners hjælp at blive abbed.
Fra denne stilling blev han dog i 1525 udjaget af biskopen i Oslo, Hans
Reff, der i et brev til erkebiskopen udtaler, at >hr. abbed Mathias af Tuterøen
har stellet sig saaledes her i Hovedø kloster, at han ingenlunde kunde blive
der længer, med mindre han skulde være aldeles alene i klostret uden brødre,
saa der hverken var bleven læst eller sunget. Derfor nødedes jeg til at sætte
ham af derfra. Han for da ned til Danmark og har nu erhvervet nye breve paa
Tuterøen. Men han vil ikke gjerne did igjen, siden det er fordærvet, * men
agter at fordrive den forrige mand, hr. abbed Michel af Lysekloster, og saa
fordærve det med.«
* Det vil sige" godset sat overstyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
