Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRAAKSTAD HERRED. 283
Da abbed Mathias var bleven afsat fra Hovedøens kloster, fik dette en
ung abbed i Hans Anderssøn, som blev opsendt af abbeden i Sorø, der af
kong Fredrik den Iste havde faaet tilsynet med rigernes cistercienserklostre.
Han havde brev med fra kongen til Norges rigsraad om at anerkjende ham som
abbed. Dette skeede ogsaa. Abbed Hans har rimeligvis været en dansk mand.
Da Kristian den 2den i 1531 kom til Oslo for at gjenerobre sit rige,
sendte kong Fredriks høvedsmand paa Akershus, Mogens Gyldenstierne, bud
til Hovedøens kloster og udtog derfra saa mange madvarer, som han kunde
overkomme, laks, flesk, kjød o. s. v., for at forsyne slottet til den
forestaaende beleiring. Klostrene var i regelen i hine tider de steder, som var
bedst forsynede. Han opfordrede ligeledes abbed Hans til at trække sig ind
i Akershus slot med sine kostbarheder; men dette negtede abbeden og
sluttede sig, saasnart Kristian den 2den var bleven herre over Bjørviken, i det
sted fuldt ud til denne herre, Btøttede ham med penge og var medudsteder
af rigsraadets brev af 6te januar 1532, hvori dette meddeler keiser Karl den
5te kong Kristians lykkelige ankomst til Norge og erklærer, at de paa
første herredag vil tilsige hans søn Norges rige. Dette kom klostret dyrt at
staa, thi da kongen foreløbig opgav beleiringen af Akershus og forlagde
krigen til Baahuslen, bemægtigede Mogens Gyldenstjerne sig klostret og dets
eiendomme, fordi det paa grund af abbed Hans’s »forræderi« var forbrudt til
kronen. Han fængslede ligeledes abbeden og tog ham med sig til Akershus.
Kristian vendte atter tilbage til Oslo; men da Fredrik den Iste havde sendt
hjælpetropper op for at støtte Akershus, gjorde disse ved en leilighed
landgang paa Hovedøen og opbrændte klostret, som den gang var forladt af
munkene. Det omtales som et abbedi opført af sterkt tømmer og forsynet
med dobbelte mure og skydehuller. Først et halvt aar senere fik abbeden
igjen sin frihed. Et forsøg paa atter at gjenoprette klostret mislykkedes, da
reformationen kort efter blev indført og Hovedøens klostergods kom til at
ligge under Akershus hovedlen.
Klostret havde i tidernes løb forstaaet at samle sig et uhyre jordegods.
En af de methoder, som abbederne hyppig anvendte, var at afstaa en større
faard til en mand for hans levetid mod en mindre, paa betingelse af, at
egge gaarde efter mandens død skulde tilfalde klostret.
Klostret eiede ved branden, foruden forskjellige rettigheder som
laksefisket i Djupvik ved Modum m. v., 443 eiendomme, hvoraf 48 i Akers sogn.
Blandt disse kan nævnes Frogner, Huseby, Smedstad, Børgen, Ris, Vinderen,
Bjølsen, Frøn, Sogn, Voksen, Bogstad, Grefsen, Taasen, SkjerveD, Ellingsrud,
Øraker, Munkerud, Linderen, øvre Foss, Skøien, Tveiten og Hov.
Nordmarken.
Nordmarken er navnet paa en del af det store fjeldparti, der
ligger mellem Øvre Romerike i øst, nedre Romerike, Aker, Bærum
og Asker i syd og Lierdalen, Tyrifjorden og Norderhov i vest.
I nord staar det ved en smal fjeldryg, der skiller Toten fra
Hadeland og Land, i forbindelse med det store fjeldparti mellem
Gudbrandsdalen og Valders.
Nordmarken — der i udvidet forstand omfatter aaserne mellem
Nittedalen. Hadeland, Tyrifjorden, Krokskogen, Asker, Bærum og
Aker — er et vildt fjeldlanskab, dækket af mægtige skoge, med
svære koller, der tildels falder af med steile sider mod de dybe dale,
som paa alle kanter gjennemfurer landskabet, og mod de talrige,
tildels store vande, der fylder sænkningerne mellem kollerne og
ryggene. Navnlig er dalene omkring Nordmarkens høieste fjeld,
Opkuven, trange og dybe og snevrer sig undertiden ind til kløfter,
hvori der kun er plads til elven i dalens bund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
