Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
FINMARKENS AMT.
er dem nær, men nu er de alle undergivne kongen og betaler
skat, og da de ikke har den sæd at bruge penge, har de heller
ikke sligt, og ved ikke, hvad det er, og heller ikke, om de vil
have dem. De betaler sin skat i skind af hermelin, maar og
sobel og lignende.»
G. Storm mener, at de hedenske folkestammers forskjellige
religioner skulde svare nogenlunde til finnernes forskjellige
religions-standpunkt, alt eftersom de var mere eller mindre paavirkede af
nordmændene; i lapprens», som dyrker sol og maane og to
gudinder, bør vi vel se fjeldfinnerne, som ganske har beholdt sin
religion; ’ rebierne», som kjender en skabende gud med en
himmelsk og en underjordisk son, s3*nes ialfald at minde om den
religionsform, som det 18de aarhundredes missionærer kjendte; og
«hergronerne», som kjender kristendommens hovedtræk og tror
paa «Jesus» og «Maria», staar omtrent paa samme standpunkt,
som forfatteren af Finmarkens beskrivelse i 2den halvdel af 16de
aarhundrede kjender hos sjøfinnerne.
Der er en gammel beskrivelse af Finmarken af erkebiskopen
i Nidaros Erik TValkendorf’. Det er en beretning paa latin, som
omkring aar 1520 blev sendt fra erkebiskopen til pave Leo den
10de. Denne beskrivelse er fundet i Rom i Vatikanets arkiv og
blev udgivet af dr. H. K. Karlsson og professor Gustav Storm
(det norske geografiske selskabs aarbog 1900—1901).
Erkebiskop Erik Walkeudorf var allerede for 1496 kannik i
Roskilde og kong Hans’s notarius; senere var han kansler hos
hans søn Kristian (II) under dennes styrelse i Norge vfra 1506);
16de august 1510 blev han af paven udnævnt til erkebiskop i
Nidaros og kom til sit sæde vaaren 1511; han styrede dette
indtil vaaren 1521 og døde i Rom 28de november 1522.
Olaus Magnus, der er den eneste, som synes at have
benyttet erkebiskopens skrift, fortæller, at erkebiskopen omkring aar
1520 sendte skriftet til pave Leo den 10de. Dets titel lyder
oversat saaledes: «En kort og summarisk beskrivelse over Nidaros
bispedomme og særlig over den del af dette, som kaldes
Finmarken, det yderste landskab i kristenheden mod nord.»
Erkebiskopen skildrer landet saaledes:
Finmarken bestaar af vidtstrakte fjelde, som i det hele er
golde og meget ufrugtbare; kun i faa dale gror der låve vækster
og paa de fleste steder vokser ikke græs; endog af skog eller
ved-fang findes intet, især langs havet; af husdyr er der kun faa
faar og gjeter. Fjeldene i dette landskab har for beskueren et
underligt og usædvanligt udseende og form. Landet vilde ikke
være beboeligt for kristne mennesker, hvis ikke fiskefangsten, som
der er meget rigelig, lokkede folk til at slaa sig ned der, thi
den art fisk, som sædvanlig kaldes skrei (stokfisk), er saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
