Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(48
FINMARKENS AMT.
I 1895 udfortes paa grundlag af gradmaalingsrækken 2den
ordens triangulering paa begge sider af Altendalføret af kaptein
Bauck.
I 1896, 1899, 1900, 1902 og 1903 foretoges 1ste ordens
triangulering -— i forbindelse med samtidig udført 2den ordens
triangulering — fra gradmaalingsrækkens søndre del mellem denne
og Tana til Holtans kystrække fra 1892 og 1894. Observatører
var: kapteinerne Bauck, Widerøe og Rode.
Som grundlag for detaljering og hydrografering af Finmarkens
havne og fiskevær udførtes i aarene 1898, 1900, 1901 og 1902 en
detaljetriangulering (3dje ordens triangulering), som sluttede sig til
de foreliggende 1ste og 2den ordens punkter. Observatører var
kapteinerne Aavatsmark og Rode.
Af geodætisk-astronomiske arbeider er udfort:
I 1888: Azimuthbestemmelse i det ene endepunkt af Vadsø
basis af premierløitnant Ebbesen.
1 1890: Telegrafisk længdebestemmelse mellem Fuglenes og
Kristiania observatorium af professor Fearnley og professor
Geelmuyden.
I 1894: Breddebestemmelse, telegrafisk længdebestemmelse
og azimuthbestemmelse i Vadsø basis’s ene endepunkt af
professor Geelmuyden.
Som nævnt danner Fuglenes — gradmaalingsrækkens
nordligste punkt — udgangspunktet for beregning af de trigonometriske
punkters længde og bredde, idet der er gaaet ud fra den af den
norsksvensk-russiske gradmaalingskonnnission bestemte bredde og
azimuth, og fra den af Fearnley og Geelmuyden bestemte længde.
1 1861 udgav prof. J. A. Friis et ethnograflsk kart over
Finmarkens amt i samme maalestok som amtskarterne. Paa
dette kart blev enhver fastboende familie af nordmænd, linner
og kvæner angivet, hver paa. sit sted og med sit særegne tegn.
Der kom en ny udgave i 1887, hvorpaa, foruden de ethnografiske
oplysninger, er angivet det omtrentlige antal rensdyr i hver egn
og paa hver ø, samt flytningsveiene til og fra kysten.
Geologisk kart over det nordlige Norge af Tellef Dahll er
udarbejdet paa grundlag af de af den geologiske undersøgelse i 1866
til 1879 anstillede iagttagelser.
En oplodning af kysten eller af «havbroen» besluttedes at
skulle tage sin begyndelse i 1841, og dette arbeide paabegyndtes
af Kittel Motzfeldt. Man stod i den formening, at fiskepladsene
udenfor kysten dannede isolerede banker; men det viste sig, at
fisket foregik paa skraaningen af selve kysten, hvis begrændsning
laa 3—4—5 mil udenfor land.
Man fandt vistnok, at der vestenfor Tanahorn, nogle mil fra
land, var en havbauke, idet bunden efter at have sænket sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
