Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, INDDEI-ING OG GRÆNDSER.
65
de tilstødende egne faar man dog i Historia Norvegiæ, som ikke
er yngre end det 13de aarhundrede. Her inddeles Norge først i
tre saakaldte «zoner»: Kystegnene (maritimo), oplandene
(mediter r anea i/uæ et montana) og Finmarken (silvestris quæ Finnis
inha-bitatur sed non aratur). Siden inddeles kyst-zonen i fire «patrice»
eller hovedlandskaber: Viken øster (Sinus orientalis) til
Rygjar-bit, Gulatingslagen (Gularia) til øen Miden, Throndhjem
(Tron-dernia) og Haalogaland (Halogia), hvis indbyggere bor meget
sammen med finnerne og har samhandel med dem, og som slutter
Norge mod nord ved det sted, der kaldes Vegestav, der danner
grændsen mod Bjarmeland. Om finnerne heder det straks efter,
at de bebor den uhyre ørken, der grændser til Norge og adskiller
den vidt og bredt fra andre hedenske folk; det siges om
finnerne, at der hos dem findes mange ekorn og hermeliner, af hvis
skind de betaler Norges konger, hvilke de og er underkastede,
stor skat hvert aar. Endelig, hvor beretningen om finnerne
ophorer, heder det: «nu, da Norges grændser er gjennemgaaede
og betegnede, vil vi gaa over til de skattepligtige øer». Her
fremtræder Finmarken dels som et landskab, der kun «grændser
til > Norge, dels som en virkelig del af Norges rige og under
alle omstændigheder som skatskyldigt under Norge. Men
Finmarkens kyster var, paa den tid da dette skreves, maaske
allerede besatte af norske kolonister, men regnes mærkelig nok til
Haalogaland, der udtrykkelig siges at strække sig lige til
Vegestav. Ved Finmarken i egentlig forstand har forfatteren altsaa
kun tænkt sig de indre skogegne. Men hvad enten vi med ham
gjor denne skjelnen mellem Finmarkens kyster og indre dele,
eller vi regner kysterne med til Finmarken, bliver
grændse-angivelsen for Norge den samme, nemlig Vegestav, som her
udtrykkelig siges at adskille Norge fra Bjarmeland.
Vegistafr skrives i nogle haandskrifter Ægestafr. Læsemaaden
Ægisstafr ansees af nogle for den rette og "betyder efter S. Bugge
grændsepælen mod havet, af ægir, hav, og sta/r, grændsepæl,
støtte.
Vegistafr eller Ægisstafr omtales stadig som Norges yderste
grændsepunkt mod nordøst i ældre skrifter, lige ned i det 15de
aarhundrede. Efter Historia Norvegiæ antages, som netop berørt,
at Vegistafr skiller Norge fra Bjarmeland, og at den laa eller
antoges at have været beliggende 72 uger sjøs (sjømile) fra
Vardøhus eller s/3 saa langt østenfor dette, som Vaagan laa
vestenfor. Dette hentyder paa et sted nær Umba paa Kandalakskysten.
I en senere omtalt optegnelse fra det 14de aarhundrede
angives grændsen at gaa til elven Veleagi, nu Vielijoki, der er
en bielv til Umba, der falder i det hvide hav nogle mil øst for
Kandalaks. Vegistafr og Veleagi falder praktisk talt sammen, og
ß Finmarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
