Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(66
FINMARKENS AMT.
grændsen for nordmændenes skatteret har ligget her i
Kandalaks-bugten nær Uinbas udløb.
Det nuværende Finmarken og størsteparten af lapmarkerne
og den nu Rusland tilhørende, i det hvide hav udstikkende halvø,
som kan kaldes Kolahalvøen, udgjør efter dette sagaernes
Finmarken. Over alt dette Finmarken tilegnede Norge sig
suveræniteten.
Ogsaa de i de nuværende svenske lapmarker omstreifende
finner betalte skat til nordmændene. Thorolv Kveldulvsøn
krævede saaledes skat for Harald Haarfagre, idet han drog tilfjelds
sandsynligvis gjennem det skar, hvorigjennem Vapsteelven
strømmer vestover til Farakvatn i Vefsen. Han sluttede forbund med
kvænernes konge mod karelerne, saa baade kvæner og kareler
s3rnes paa denne tid at ville skatlægge finnerne.
Endnu i det 14de aarhundrede naaede den norske konges
skattekrævere langs det hvide hav til elven Veleagi eller
Vie-lijoki.
Ved det hvide hav grændsede finnerne til kareler og i
Nordfinland til kvæner, og ogsaa disse folk vilde beskatte finnerne.
Da karelerne kom under russisk herredømme og kvænerne
under svensk, saa flk nordmændene at gjøre med disse to
nationer, og det blev dem i længden vanskeligt at opretholde sin
magt i disse vidtløftige landstrækuinger.
Om Norges grændse mod Rusland nævnes intet i sagaerne
før i midten af det 13de aarhundrede, og i virkeligheden
grændsede Rusland og Norge ikke til hinanden før den tid. Hele deu
landstrækning, som laa hinsides det hoidedrag (Volok), der
begrændsede Novgoroddistriktet, kaldte russerne Savolotschie (af
sa, hinsides, og Volok), og dette Savolotschie synes russerne
at have regnet for et skatteland, ligesom Norge regnede
Finmarken for et saadant, uden at de udøvede noget direkte
herredømme.
Allerede i 1264 har Novgorod gjort fordring paa den nævnte
halvø, Kolahalvøen. Blandt volosherne eller provinserne, der
tilhører Novgorod, opregnes nemlig i 1264 Ter eller Tre, hvilket
er det af Ottar omtalte terfinnernes laud eller den i det hvide
hav udstikkende halvø.
Karelerne var her russernes skattekrævere, og allerede 1250
høres der om stadige stridigheder mellem de karelske
skatteopkrævere og kong Haakon Haakonssøns sysselmænd. I en
fredsslutning mellem kong Haakon og Rusland i 1251 omtales ikke
grændserne mellem Norge og Rusland, eller rettere traktatens
ordlyd kjendes ikke mere.
Det er imidlertid høist sandsj’nligt, at grændserne praktisk
lun-været saaledes som angivet i en norsk lovbog, der vistnok har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
