Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, INDDEI-ING OG GRÆNDSER. 7
tilhørt rigsforstanderen Erling Vidkunssøn, og som skriver sig fra
tiden omkring 1325; i oversættelse heder det:
«Disse er endemærkerne mellem Norges konges rige og
russe-kongens efter det, som gamle mænd har sagt, og gamle bumænd
og finner end idag siger: Russer eier at tage skat ved sjøen til
Lyngstuen, men paa fjeldet til Mæleaa, og ligger den ret op fra
Lyngstuen og øst mod Kjolen. Men kongen af Norge tager skat
ost til Trjanemi (Trines, det nuværende Ponoi) og ind efter
Gandvik (o: Hvidehavet) til Veleagi (o: som før nævnt Vielijoki,
bielv til Umba, som falder i Hvidehavet nogle mil østenfor
Kandalaks) overalt, hvor halvkareler eller halvfinner er, som har
havt finsk moder. Der tages heller ikke mere paa de høieste
endemerker end 5 graaskind af hver bue, og da efter gammel
sædvane, naar de efter gammel sædvane vil yde» (Norges gl.
love IH, 152 f.).
De grændsepunkter, som nævnes i denne traktat, er sikre
undtagen for Mæleaaens vedkommende; den er fortolket som
Maalselven, men det passer hverken sproglig eller geografisk.
Vistnok er Mæleaa at forstaa om en elv i Lyngen, enten
Skibotn-elven eller Lyngselven ogsaa kaldet Storfjordelven. I russiske
dokumenter nævnes en bæk Ifgei, og Lyngen kalder finnerne
Ivggo, og russiske efterretninger siger, at Lyngenfjorden var
grændsen (kfr. Tromsø amts beskrivelse, bind I, pag. 17—18).
Trjanemi (Trianemi), finsk Terniemi, kaldtes i det lüde aarhundrede
Trines af nordmænd og svensker og svarer til den nuværende
by Ponoi, som ligger østligst paa Kolahalvøen.
Trines er halvt oversættelse af det kareliske Trianæmi, d. e.
det Terske nes (kvænsk Turja niemi, finsk Tarje njarg, russisk
Terskoi nos)] dette betegner egentlig finnebyen Ponoi østligst paa
Kolahalvøen (Ter, Turja), men blev senere baade af nordmænd
og svensker udstrakt til hele Kolahalvøen ligesom det norske navn
"Nordfjeldet» (fra Neiden til Ponoi).
De ovenfor angivne enemærker fra omkring 1325 er en
oplysning om grændseskjellet af et thingsvidne; det er «gamle
bumænd og finner», som oplyser om de bestaaende forhold, men
det er ikke nogen traktat. Thingsvidnet oplyser om grændserne
i Finmarken, siden ordnede forhold kom istand mellem russer og
nordmænd, nemlig traktaten i 1251. Distriktet fra Lyngstuen
(’d. e. Tromsø sogns østgrændse) til Veleagi var fællesdistrikt,
hvor baade russer (kareler i Novgorods tjeneste) og
nordmænd tog skat af finner. Til finner regnes ogsaa halvkareler
eller halvfinner (d. e. som har finsk moder). Karelerne er
skatte-krævere, som paa sine skattefærder ofte fik børn med finske mødre,
men disse børn vedblev at være finner.
Thingsvidnet oplj’ser om den norske konges skatteret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
