Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURT.IG BESKAFFENHED.
83
mængde andre vækster; frodige cochlearier og andre sjøvækster
har fæstet sig i klipperevnerne og giver de bratte vægge et mindre
ødsligt udseende. Men op ad den bratte skraaning paa omkring
1000 fods høide til Nordkaps øverste del bliver den ene vækst
efter den anden borte, og oppe paa høiden er der kun en tarvelig
vegetation af tørre, lavtvoksne urter og græs, sparsomt spredt
mellem stenstumper og lavarter. Paa spidsen af denne odde,
der meget steilt styrter ned mod havet og vender sin haarde
væg mod de oprørte bølger, er der kun denne sparsomme og
forkuede vegetation.
Paa kysten kommer man i Vestfinmarken ind i de brede
sund, som Sørøsund, Stjernsund, Vargsund. Lander man her
udenfor de beboede pletter, saa er der ofte en fuldstændig ørken. Intet
tegn til menneskelige væsener; svære sneklædte fjelde, en brun
bakke med lange snefonner langt ud paa sommeren; en graa
strandlinje med store stene, intet træ, intet grønt græsstraa engang,
kun nogle brune lyngdotter, der stikker op af sneen paa enkelte
bare flekker. Det eneste, som da liver op i den trøstesløse
goldhed i dette øde, er de kraftige brungule farver hos tangen og
taren, der i vældige masser ligger langs stranden — og saa den
mængde sjøfugl, der med hæse skrig søger flugten ud til havs.
Slig er naturen paa mange steder i Sørøsundet.
Ogsaa Stjerusund, som det milevis strækker sig mellem den
høie, golde Stjernø og det ligesaa høie og nøgne fastland, hører
til de ensomste og tristeste steder i Finmarken. Bredderne er
næsten overalt yderst utilgjængelige, dels bratte svaberg, dels
store kampestene; kun hist og her, med miles mellemrum, er der
en liden vik eller en liden kløft i fjeldet, hvor man under en
pludselig paakommende storm kan faa reddet sig og sin baad
iland. Er der storm og sjø udenfor —- og det hører til dagens
orden paa Loppehavet — er der desuden ofte stærkt dragsug,
saa det er ugjorligt at slippe baade paa sjø og ilar^d-
Undertiden kommer faldveiret saa voldsomt, at der endog er fare for
husene. Disse finder man derfor ofte, som f. eks. i Ytre Simavik,
ikke inde i bunden af viken, men skjult mellem de svære knauser
og jettestene ude paa det golde nes. Af ved er der lidet, og
mindre og mindre bliver det for hvert aar, som gaar; af brugbare
torvmyrer er der faa, af dyrkbar jord saa godt som intet; sjøen
er her i høiere grad end ellers i Finmarken den, der skal livnære
familien. Beboerne er faa, og de har det i regelen temmelig
usselt.
Det er før berørt, at gabbrofjelde paa nogle steder i
Vestfinmarken hæver sig til høie tinder; paa begge de største
gabbro-felter i Finmarken ligger store bræer, saaledes paa øen Seiland
og paa halvøen mellem Kvænangfjorden og Loppehavet, hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
