Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(84
FINMARKENS AMT.
halvø, Bergsfjordhalvøen, delvis hører til Tromsø amt. Denne
halvø er ved Alteidet forbundet med det øvrige fastland. Paa
den ligger, paa grændsen mellem amterne, Øksfjordjøkelen, som
sender en af sine bræer ned i havet i Jøkelfjorden, medens dens
høieste del ligger 1 166 meter over havet, og Langfjordjøkelen ikke
meget lavere, nord for Langfjord.
Om udsigten fra høiderne ved Alteidet, skriver Leopold von
Buch (1807), at den er mærkværdig og lærerig for kjendskabet til
landets form. «Alle fjelde, alle toppe synes at være øer, dybe dale
adskiller de enkeide dele af fjeldet som sundene ved øerne ved
havet. Det hele eid eller dalen mellem Alteidet og Langfjorden
er indesluttet af høie fjelde og gjør saaledes en stor del af det
faste land paa nordsiden af dalen til en ø. Fra Langfjorden
gaar en dyb dal, Baagnelvdalen, mod syd og staar tilslut i
forbindelse med de dale, som kommer op fra Talvik ved Altenfjorden,
og paa denne maade bliver de høie fjelde mellem Talvik og
Langfjord til øer. Paa den anden side nordlig for fjorden ved
Alteid var der høiere fjelde, og paa dem laa endnu den 12te
juli dyb sne. Den nærmeste kuppe var maaske 2 000 fod høi.
Derpaa fulgte Jøkulfjordens dybe forsænkning, og over den laa
Jøkulfjeldets vide og udstrakte snemark. Det kunde tydelig sees,
hvorledes bræerne kom ned fra disse snemasser og styrtede sig
ned mod den trange og dybe Jøkulfjord. Der bliver de
hængende midt over de steile, næsten lodrette klipper, og om
sommeren styrter de store ismasser uophorlig ovenfra ned i fjorden,
og ofte i saadan mængde og med saadan voldsomhed, at
bølgegangen i fjorden driver vandet milevidt mange fod op paa land,
og da ikke sjelden, saaledes som for 2 aar siden, river finnernes
gammer med sig.»
«Disse jøkelfjelde har ligesom Folgefonnen og Justedalsbræen
ikke særlig fremragende tinder og toppe. Hele fjeldet tiltager
langsomt og næsten umerkelig i høide fra de lodrette klippevægge
rundt fjorden, og snedækket ligger over det hele som et tæppe.
Dette er de høieste fjelde i denne egn, men de staar langt
tilbage for Lyngens tinder, og de naar neppe op over 3 500 fod.
Fra Grasdalsfjelds (Rassevagvaras) skarpe tind op for Øksfjord
sees fjeldene paa Bergsfjordhalvøen som rækker af hvide toppe
mod en blaanende himmel. Under ligger Øksfjordens grønne
lier, og ret under ligger Vasdalsvatn mellem frodig birkeskog
og hvide, lange snefonner. Men paa den anden side af fjorden,
og saa langt øiet naar, hæver der sig tagg paa tagg, tind paa
tind, den ene vildere end den anden, her heldende til høire,
her til venstre, sønderrevne, splintret, gjennemhugget og tagget,
et virvar af utrolige fjeldformer. I syd, som en dæmper paa al
denne utæmmede vildskab ligger Øksfjordjøkelen rolig med sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
