- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
86

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(86

FINMARKENS AMT.

Ogsaa de indre dele af de andre større fjorde er forholdsvis
gunstig stillet.

I Finmarken ligger den øverste grændse for trævegetationen
ikke i stor høide over havfladen.

De høiere fjeldvidder er derfor træløse; men ved fjordenes
indre bugter og langs elvebredderne er der af og til lunde af
vakre løvtræer, især birk, or og rogn. Især omkring bække og
kilder vokser græsset og urterne frodig. Naturligt england, der
ofte aldrig er bleven berørt af ljaa, kan have mere end
meter-høit græs og prunker med blomster i straalende farver. Antallet
af vækster er her ikke ringe; men jo mere man langs elvene fjerner
sig fra kysten, desto mere forsvinder den ene vækst efter den
anden, og tilsidst i det indre Finmarkens elvedale findes kun en
tarvelig og ensformet flora, medens det frodige græs og de vakre
lunde giver det hele et falsk præg af rigdom.

Porsangerfjorden, Laksefjorden og Tanafjorden gaar alle tre
som aabne havarme i sydlig eller sydsydvestlig retning.
Merkelige nes og forbjerge er der ved dem alle; paa
Porsanger-fjordens vestside ligger det af hvide kvartsskifere bestaaende
Forsangernes, der lyser som sne; paa østsiden mellem
Porsanger-fjorden og Laksefjorden ligger fuglebjerget Sværliolfklubben, der
ved et eid er næsten skilt fra den store halvø mellem de to
fjorde.

Paa østsiden af Laksefjorden ligger de besynderlig formede
klipper, som kaldes Finkirken, og længere ude Nordkyn eller
Kinnar-odden, som omtalt, en bråt næring med skrækkelige graa styrtninger.
Endelig ligger ved indløbet til Tanafjorden j>aa østsiden Tanahorn.

Halvøen mellem Laksefjorden og Tanafjorden er delt ved
Eidsfjord og Hopsfjord, saa at hele den store nordlige del, som
kaldes CorgaS njargga, kun ved et smalt eid, Hopseidet, hænger
sammen med det øvrige faste land.

Alle disse halvoer mellem fjordene bestaar af tungt
forvitre-lige, kvartsholdige bergarter, der kun giver daarligt jordsmon, og
landet er derfor nøgent og goldt og kun bebygget paa de steder,
hvor man har havne eller kan drage eu baad paa land. Længer
inde i fjordene bliver klimatet gunstigere. Inderst i
Porsanger-fjord og Lebesby optræder andre lettere smuldrende bergarter, og
i Tanadalen har den mægtige elv Tana afsat vidtstrakte moer.

Efterhaanden begynder birken at indfinde sig langs fjordene,
og i den dal, som gaar op fra Porsangerfjorden, og oppe i
Tanadalen er der furuskog.

Dalen fra Porsangerfjordens bund, som fører til Skoganvarre
fjeldstue, er vakker, og Skoganvarre, som ligger noget over 20 km.
ovenfor fjordbunden, er anseet for en af de vakreste egne i
Finmarken. Ogsaa inderst i Laksefjorden i Lebesby er der om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free