- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
85

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURT.IG BESKAFFENHED.

85

mægtige hvide ryg mere end 1000 meter høi, glitrende i
sollyset, med blaagrønne sprækker i alle kanter, i alle smaa
udløbere mellem de sorte tinder, der stiger op rundt den hele rand
som en borgmur om den hvide bræ. Ikke mange mennesker har
været i denne egn og endnu færre har gaaet paa bræens ryg.

Fjordene i Østfinmarken og Vestfinmarken er forskjellige,
forsaavidt som de i Østfinmarken gjerne er usædvanlig brede og
aabne uden øer foran, medens de i Vestfinmarken har norske
fjordes sædvanlige karakter, er forholdsvis smale og lange med
øer foran.

I Østfinmarken gaar, da øerne mangler, havet paa lige mod
fastlandet, og næringerne kommer til at afslutte dette; da der
ofte er lang afstand mellem fjordene, er der lange strækninger
af kysten, som paa Varangerhalvøen, hvor plateauet paa det faste
land har steilt affald mod havet.

I Vestfinmarken kommer næringerne til at afslutte nesene
eller forbjergene mellem de talrige fjorde, og da fjordene ofte er
botnfjorde eller afsluttes som sækkedale, og halvøerne mellem
fjordene er rygge med botner og tinder, saa træffer man i
høi-derne ikke altid paa det øde bølgeformede plateau, men paa
et alpelandskab, der sine steder i Vestfinmarken kan være
vildt nok.

Denne forskjel mellem landskabernes karakter indtræder, som
senere omtalt, der, hvor en yngre formation, væsentlig bestaaende
af sandstene, i Vestfinmarken afløser de ældre gneisbergarter med
granit og gabbro.

Af større halvøer mellem fjordene er der i Finmarken fem;
halvøen mellem Kvænangenfjord og Altenfjord hører delvis til
Tromsø amt, halvøen mellem Altenfjorden og Porsangerfjord,
mellem Porsangerfjord og Laksefjord, mellem Laksefjord og
Tana-fjord og endelig Varangerhalvøen mellem Tanafjord, havet og
Varangerfjord. »

Nogle af disse halvøer har særskilte navne; den første
mellem Kvænangen og Alten er nordenfor Alteidet, som deler den,
kaldet Bergsfjordhalvøen.

Njargga er det finske navn for halvø, forbjerg eller nes.
Vuorje njargga kaldes halvøen mellem Altenfjord, Vargsund og
Porsangerfjorden. Halvøen mellem Porsangerfjord og Laksefjord
kalder finnerne Spierta njargga; halvøen mellem Laksefjord og
Tanafjord, det vil sige den del af samme, som ligger
nordenfor Hopseidet, kalder de Gorgas njargga; men Varangerhalvøen
kalder de Varjag njargga.

Bunden af de store fjorde er de i klimatisk henseende
gunstigst stillede egne af Finmarken. Særlig faar Alten nævnes,
hvor der er furuskog, og hvor der har været dyrket korn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free