- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
101

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURT.IG BESKAFFENHED.

101

bestaar af gabbro, tildels en olivingabbro, dels hornblenderige
varieteter.

Den midtre og større del af øen bestaar af gneisbergarter
og stribet granit: glimmergneis og granatgneis.

Omkring Sandfjord, Aafjord, Bølefjord og ved Kobberdal
optræder glimmerskifer, lerskifer og grønlige skifre med kornet
kalksten.

Kvaløen er 371.2 kin.2 stor og bestaar af lavere aasdrag, som
naar sin største høide, 624 m., i Svartfjeld. Den er
gjennem-skaaret af et par eid, saaledes Kvalfjordeidet, der fra Storvatn
ved Hammerfest fører over til Kvalfjord ved øens nordvestlige
hjørne. Eidet har en største høide paa omkring 125 m.

Forsøleidet fører fra Fuglenesbugten ved Hammerfest nordøstlig
til Forsøl ved øens nordøstlige hjørne, lidt vest for Kvalfjord.
Det naar en største høide af 94 m.

Sydlig for Hammerfest gaar der en lav halvø mod sydvest
i retning mod Seiland, og derved dannes et forholdsvis smalt sund,
i hvilket der gaar stærk strøm ved flod og fjære.

Rolfsoen er 94.3 km.2 stor og stærkt udskaaret af fjorde og
næsten delt ved et eid. Øen naar en største høide af 353 m. i
fjeldet Kollnæringen med bråt affald.

Ingø er 18.6 km.2 stor og er ogsaa næsten delt, idet det
midtre parti kun hænger sammen ved et smalt eid. Øen naar
sin største høide i Mafjordfjeld i den vestlige del, 334 m.;
ogsaa her er bråt affald.

Hjelrnsø er 38.3 km.2 stor; ogsaa denne ø bestaar af 2 dele,
idet det midtre parti er smalt. Øen ender i nordvest i steile
næringer og naar sin største høide i Gjeitingsfjeldet, 377 m., med
bråt affald mod nordvest.

Paa Hjelmsø er fuglebjerget Hjelmsøstauren.

I Speculum boreale heder det: «Paa Hjelmsö-reer mod
haff-siden giffvis itt braf fuglewarp, som aff bierg-giengerne offte
hazarderis med god fordeel, mens for de siöfarende er samme
steene ey mindre bekant udi deris tids fordriff naar de forbi
seigles.»

Maasø har et fladeindhold af 13.4 km.2 Ved et lavt af løse
masser bygget eid, omkring 6.3 m. høit, er øen delt i to dele.
Den nordligste og forholdsvis største del af øen naar sit
høidepunkt i Hollændertinden, 289 m. høi.

Maasø skildrer Leopold von Buch saaledes:

«Håv og himmel, fjeld, taage og regn gaar her i et. Næsten
aldrig bryder solen gjennem disse skyer; og kun enkelte øieblikke
sees over de evig op- og nedgaaende bølger den høie kyst paa
Magerøen og den besynderlig formede klippe Stappene henimod
Nordkap. Det er som aander, som straks forsvinder i taagen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free