Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(110
FINMARKENS AMT.
et ganske rædsomt udseende,» skriver Keilhau. «Bergarten er
fornemmelig en sandstensagtig kvarts, er afdelt i hvide, gule og
rode lag; den forvitrer meget let, saaledes at man overalt ser
indstyrtede fjeldmasser, dybe, rædsomme fjeldkjedler, nøgne
klippevægge og uhyre fjeldras; de ved den fremskridende forvitring
og den bestandige nedstyrtning altid nye overflader lader
bergartens i sig selv skrigende farver fremtræde i et grelt lys, som
stikker hæslig frem igjennem taageskyerne.
Guldholmen, hvorfra den i Finmarkens handel engang saa
vigtige Tana-laks blev udskibet, er ikke større, end at
handelsmandens huse derpaa har rum.»
Naturen er noksaa vakker i Vestretana og Smalfjord, de
dystre, knugende fjelde er delvis afløst af grønne marker og
birkekrat opover aassiderne.
Fra Algasvarre, 585 m. hoit, paa vestsiden af Tanas
munding, er der udsigt mod nord over fjorden, mod syd over den
store Tanadal. Paa begge sider af Tanafjorden udbreder sig et
milevidt plateau, som mod fjorden oftest er bråt afskaaret med
steile fjeldvægge. Mod syd sees plateaulandet og som en
forsænkning i dette den store, bugtede Tanadal. Selve elveleiet har
paa siderne sandflader, der i deltaet udbreder sig til store, flade
øer. Dalens østside er tildels en nøgen, steil fjeldvæg. Men
siderne som høiderne har en hel del birkeskog. Denne svinder
nordover paa siderne af fjorden, og landet her er i høiden som
en øj-ken af sten.
Var angerhalvøen. Norges største halvø er Varangerhalvøen
(Varjag njargga). Det er landstrækningen mellem Tanafjorden
og Tanadalen i vest, Varangerfjorden i syd og Nordishavet i
nord og øst. Halvøens indre er saagodtsom ubeboet, kun i
Sylte-fjordsdalen, der aabner sig mod nord, er der en 5—6 fastboende
familier. Hele den øvrige del af befolkningen er bosat nær
havet.
Paa kysten er faa øer. Det er kun Vardøen og omliggende
øer, som ligger ude ved kysten. Siden er der ikke øer, før man
kommer ind i Kongsfjorden. Her ligger nogle mindre øer,
Kongsøerne, om hvilke Keilhau skriver, «at de overraskede høist
behagelig ved en rig græsvegetation; ogsaa angelica og cochleare
vokser her i mængde, og utallige sjøfugle har her tilhold med
rede, æg og halvvoksne unger af de fleste fuglearter, som tilhører
disse kyster».
Paa den nordøstlige side af halvøen gaar der ind forskjellige
fjorde, og ikke faa fiskevær ligger her. Opad behøver man ikke
at gaa langt, før man kommer til en stenet ørken, der strækker
sig vidt i svage bølgninger. Den er dækket med grus, der
udbreder sig med jevne flader; fast fjeld sees sjelden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
