Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURT.IG BESKAFFENHED. 111
I den brede Syltefjord er der nogen birkeskog. Ved
fjordbunden er gode beiter. Høideplateauerne paa begge sider af
Syltefjord er en vild ørken uden spor af vegetation.
«Mellem Persfjorden og Havningberg hæver kysten sig til over
100 meter, hvorefter landet indenfor længe holder sig i denne
høide. Det har et høist sørgeligt udseende,» skriver Keilhau; «paa
bjergsletten er næsten ikke et spor af jord eller vegetation at se;
planteriget frembringer i det høieste enkelte brunagtige, med svagt
græs og mos besatte strøg mellem de med graa smaastene
bedækkede strækninger, paa hvilke endnu laa en mængde
snepletter. Grønt græs fremspirer kun i rifterne mellem de mod havet
vendte berghammere og paa det fra disse nedgledne, til et slags
jord opløste stenras. I Sandfjordens inderste bugt laa en omkring
stranden bøiet rad af hvide sandhobe, der tildels var bevoksede
med Elymus. De lignede en samling af kjæmpehøie, og med
deres smukke lysegrønne bedækning tiltrak de øiet behageligen i
dette traurige landskab.
Harbaken, den skarpe spids af Havningbergs halvø, skjærer
sig langt ud i Ishavet, retvinklet fra kystens hovedretning.»
Inde paa de nøgne fjelde med de gigantiske
sammenhob-ninger af løse stene er dog dyreverdenen ikke saa fattig. Paa
en dag kan man træffe ræv, hare, maase, lom, ænder, ørn, rype,
skarv, tyvjo, myrsnipe, edderfugl foruden den tamme ren.
Den store Varangerhalvø er saaledes en stenørken med
ren-mose og myrer og kun med en sparsom vegetation; henimod
den indre del af Varangerfjorden finder man nogle strækninger
med vidjekjær.
De fastboende, norske, finner og kvæner, har hist og her
nogle slaatter ved elvedalene nær kysten. Ellers er der udenfor
de beboede steders nærmeste omgivelser intet england, og nogle
faa fjeldfinner holder til paa halvøen. Midt paa halvøen ligger
nogle store fiskevande, som kun faa nordmænd har besøgt.
Halvøen falder bråt af baade mod Tanafjorden og Ishavet; der er
ofte ingen bergfod, dog gaar der paa sydsiden af halvøen, langs
Varangerfjorden, en strand.
Inde i bunden af Varangerfjorden, særlig omkring Nyborg, er
der fladere og mere skogbevokset land; men jo længere man
kommer udover paa nordsiden af fjorden, desmer trækker skogen
sig tilhage fra fjorden og giver plads for den øde og nøgne strand,
hvor der intet ly er mod den her næsten stadig blæsende sure
vind.
Her gaar en god chaussee langs Varangerfjorden til Vadsø og
videre vestover til Store Ekerø.
Udsigten over Varangerfjorden fra Storfjeldet, som hæver sig
ca. 200 m. over Mortensnes, er beskrevet af Keilhau.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
