Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(112
FINMARKENS AMT.
«Hovedgjenstanden i panoramaet er fjorden med dens
forskjellige arme, nes og øer. Foran Mæskefjorden, den arm, der
trænger længst ind mod vest, fremspringer en flad halvø,
hvorpaa Næsseby kirke opstikker sit lille taarn. I denne retning har
landet intetsteds haarde eller bizarre former; alle omrids
fremstiller mildt bøiede linjer; birkeskogen, som næsten uafbrudt
bedækkede disse behagelige landbølger, gjorde deres former endnu
blødere. Længst tilbage i baggrunden stiger en langstrakt
bjergryg noget op over birkegrændsen; det er Varangerfjeldet, som
man passerer paa veien til Tana. Vender man sig fra fjorden
imod nordvest og nord, saa ser man en meget flad, mere end
en halv mil bred dal eller rettere en i midten svagt sænket
slette udbrede sig bag Storfjeldet og liggende i næsten samme
høide som dette; paa den ene side sænker den sig jevnt ned til
Næsseby, paa den anden hænger den sammen med Jakobselvens
dal, som stiger ned omtrent midt imellem Vadsø og Mortensnes.
Den syntes overalt bevokset med birkeskog, kun nogle smaa
sjøer og tjern laa hist og her adspredte paa denne vide
bjergmark. Fjernere i samme retning hæver landet sig med svag
skraaning lidt efter lidt ud over Skogregionen, indtil udsigten
standser i nordvest ved fjeldet Maddevarre. I nord stiger de
fladt hvælvede aaser bagenfor skogbeltet længe kun lidet op over
dette; først i et par mils afstand fulgte en snefuld bjergryg, der
formodentlig hænger sammen med Bæljek og Ruitto-stjokka. — Det
ligeoverfor beliggende land, paa fjordens sydside, er af en ganske
anden karakter. Haarde, nøgne klippekuller sammensætter
bjergstrækningen, paa livilkeu Kveitetuen og Gjøviktuen mest
udhæver sig. Fjernt i sydvest ser man tinden Særbaicokka over
Polmak.»
Indlandet. Til indlandet kan med nogen ret regnes:
Landskabet paa sydsiden af Varangerfjord eller Sydvaranger
herred med en del af Næsseby, skjønt det naar ud til fjorden.
Det er et gneisland forskjelligt fra de sidst beskrevne halvøer,
med trangere fjorde og tildels med skjærgaard. Store elve,
der har store dele af sine nedslagsdistrikter i Rusland og
Finland, udmunder her paa Varangerfjordens sydside, saaledes
Neidenelv, Munkelv, Pasvikelv, Karpelv og Grændsejakobselv.
Som før omtalt har landet her talrige sjøer og er tildels
bevokset med skog, saa det tildels minder om Finland.
Landet er omtalt senere under beskrivelsen af Pasvikelvens
vasdrag og Sydvaranger herred.
Sydvaranger er rigt paa ret vakre smaapartier, gjemte bort
mellem maleriske elvedrag og sjøer, men der er ogsaa golde,
triste og skogløse fjeld- og kyststrækninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
