- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
122

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(122

FINMARKENS AMT.

Bumandsfjordene er 2 korte fjorde eller viker fra Sørøsundet,
og her kommer isen fra høifjeldet ned over dalforernes
endevægge.

Ved bnnden af disse fjorde, især ved søndre Bumandsfjord,
er landet overgaaet med gabbroblokke tildels af enorme
dimensioner.

Keilhau beskriver bræerne paa Seiland saaledes:
Det sydvestlige stykke af øen Seiland reiser sig til en vid
kuppel, som jeg fandt 3 438 fod (1 079 m.) høi. Den er
bedækket med en snekaabe, hvis flige hænger langt ned over
bjergsiderne, og hvorfra fonnisen nedskyder især mod nord og vest. De
vestlige jøkler, som skal være de største og gaa længst ned mod
havet, saa vi ikke. De er af det faldende slags og af dem, der
trænger sig tungeformig nedigjennem dalkløfterne. Paa nordsiden
bemærkede vi kun et par begyndelser til sidstnævnte art;
fonnisen indskrænkede sig her mere til, i form af en bord, at
fortsætte snebedækningen paa den brede bergside, uden at udgrene
sig meget langt fra den kontinentale snemasse. Dennes rand løb
som sædvanlig meget uregelmæssig rundt om kuppelen, og valget
af en station til at bestemme høiden af snelinjen blev her ikke
mindre vilkaarligt, end dette altid er tilfældet med deslige
maalinger. Det punkt, som syntes at ligge nogenlunde i midten af
den zone, indenfor hvilken de bedst fortsatte grændser af
sne-kaaben løb op og ned efter de forskjellige lokale beskaffenheder
paa fjeldsiden, blev fundet 2 883 fod (905 m.) o. h. Dette var
paa oens affald mod nord. Paa den sydlige side maa grændsen
gaa anseelig hoiere.»

Naar det fra ældre tid heder fra Talvik, at Seiland var fri
for sne, saa betyder dette neppe, at joklerne var borte.

Keilhau beretter, at en gammel mand i Talvik fortalte ham,
at han i sin ungdom en sommer havde seet Seiland ganske blottet
for sne; dette gjælder vistnok om den sydlige side, som han daglig
havde for øine fra Altenfjord.

Provst Rode skriver i sine Optegnelser fra Finmarken :
I nord ser man Seilandets mægtige fjelde, nøgne for alt
undtagen den evige sne og is, som bedækker deres toppe, skjønt
gamle folk paastaar, at den fordum pleiede at forsvinde i august
maaned paa disse, saavelsom paa de omkringliggende,
tilsyneladende vel saa boie fjelde.

Kode boede i Talvik, og Keilhaus beretning og Rodes er
maaske ost af samme kilde.

1 Tanen herred er nogle faa og smaa evige isbræer.

Paa sydsiden af Hangle fjeld (Hanglecærro•) er en snebræ, der
i øst-vest er næsten sammenhængende i en længde af 4.7 km.,
med største bredde af 4.7 km.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free