Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURT.IG BESKAFFENHED. 123
Bræen ligger i en høide af ca. 450—600 m. Heldningen
mod syd er temmelig steil.
Paa vestsiden af Lille LeirpoUdalen ligger en snebræ ca. 6 km.
fra Leirpollen i en høide af ca. 400—510 m. Udstrækning ca.
3 km. fra sydvest til nordøst. Bredden er indtil 0.5 km.
Bræerne er uden sprækker og ufarlige at passere.
I revner og sprækker, samt paa skyggefulde steder under
steile fjeldvægge ligger sneen ofte over fra aar til andet. Langs
foden af fjeldklumperne fra Duolbasgaissa til Barddeluoktcokka i Tanen
er saadanne smaa snefonner.
Sliegræildsen. Nogen bestemt grændse, ovenfor hvilken alt
land er snedækket, lader sig ikke angive i Finmarken, ligesaalidt
som i andre dele af vort land. Hvor der falder meget sne, og
hvor sommervarmen er ringe, der ligger sneen langt ned hele
aaret. I de indre dele af Finmarken, hvor sommervarmen er
forholdsvis betydelig, og hvor landet ikke er saa særdeles hoit,
der smelter om sommeren al sne.
Landets form er ogsaa af stor betydning for den høide, i
hvilken sne bliver liggende. Hvor der er trange dale og botner,
hvor sneen kan samle sig, og hvor solen sjelden naar ned, der
ligger der snefonner aaret rundt lige ned mod havets niveau.
Der er ingen sammenhængende snegrændse, naar dermed for
staaes en nederste linje af aldrig borttøende sne, ovenfor hvilken
der kun findes sne eller enkelte nøgne toppe uden nogen fanerogam
vegetation, skriver forstmester Norman. Stedsevarende snefonner
forekommer i regelen ikke paa de høieste fjeldtoppe, som ofte
endog forholdsvis tidlig paa sommeren blottes for den ringe
snemængde, som vindene har ladet ligge; de har en fanerogam
vegetation, hvor ikke jordbunden, navnlig dyb og bevægelig ur, hindrer
det, ikke sjelden hoit over øverste snefonn. Selv en bestemt
høideregion, hvori stadige snefonner er regel, lader sig neppe
paavise. De kan optræde forholdsvis lavt og saa aldeles
forsvinde, førend halvdelen af fjeldets høide er naaet; andre steder
ligger de et lidet stykke under de høieste fjeldtoppe og ellers
ikke, eller de kan forekomme paa hvilkensomhelst høide.
Sne-fonnemes optræden afhænger væsentlig af landets form, den hele
beliggenhed, og om stedet er særlig udsat for vind og sol; høide over
havet er ikke afgjørende. Er der fordybninger i terrænet, eller
er der et sted ly mod de raadende vinde, medens der ellers i de
nærmeste omgivelser er større aaben mark, hvor vinden uhindret
blæser i retning henimod fordybningen, ophobes der store masser
af den sammenblæste sne, saa sommervarmen ikke eller forst
sent ud paa sommeren formaar at to dem op. Ligger stedet
tillige beskyttet mod solen som paa en bagside af fjeldet, eller er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
