Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(128
FINMARKENS AMT.
det synes, paa store strækninger kompliceret, hvortil kommer, at
forsteninger til bestemmelse af lagrækkernes geologiske alder
mangler eller er ialfald ikke fremfundne.
I de allergroveste træk kan Finmarkens geologi fremstilles
saaledes:
Træk en linje fra Nordkap mod sydvest gjennem Vargsund
og gjennem mundingen af Langfjorden i Alten. Det land, som
ligger i nordvest, for denne linje og ud til havet, d. v. s.
Vestfinmarkens øer og mange halvøer, er et gneisland, bestaar af
grundfjeldets lag, og hvor landet er høit og dækket af is, som
paa Bergsfjordhalvøen og paa Seiland, der er der gabbro.
Træk videre en linje fra Varangerfjordens bund mod
vestsydvest til Gaisserne nær Porsangerfjordens bund og fortsæt denne
linje, til den træffer Altenelven og følg saa elven op mod
Kouto-keino. Det land, som ligger mellem disse to linjer, bliver
Varanger-halvøen, og de store halvøer mellem Tanafjord, Laksefjord og
Forsangerfjord samt de indre dele omkring Altenfjord og opover
mod Koutokeino. Næsten alt dette land er yngre og bestaar
væsentlig af haard sandsten, konglomerater, kvartsit og lerskifer.
Mon alt det land, som ligger syd for denne linje, d. v. s.
Sydvaranger og den største de! af Finmarkens indre, bestaar
væsentlig af gneis og granit, men over de allerstørste strækninger
er det dækket af aur, sten og grus, saa fast fjeld ikke er at se
paa lange strækninger.
Der bliver saaledes i hovedtrækkene tre felter. Det
nordvestlige gneis- og gabbroland, sandstenlandet i midten, og dot oftest
dækkede gneis- og granitland i det indre Finmarken og
Sydvaranger.
De Geologer, der har undersøgt Finmarken, er tidligere
omtalte. Leopold von Buch reiste i 1807, Vargas Bedemar reiste i Norge
1810—12 og i 1814, Keilhau 1827—28, den franske ekspedition,
i hvilken Bravais deltog, i 1838—39. Fra 1866—74 ledede
Tellef Dahll de geologiske undersøgelser i det nordlige Norge; Karl
■Johan Pettersen reiste i aarene omkring 1876 i Finmarken, dr.
Hans Reusch har foretaget geologiske reiser der i aarene 1890 og
i 1901.
Leopold von Buch paaviste i Finmarken udbredelsen af
gneis-formationen med gabbrobergarter paa øerne og halvøerne i den
væsentlige del af Finmarken, medens han i Alten, i
Porsanger-fjord og paa Magerø paaviste en yngre formation, bestaaende for
størstedelen af haard sandsten, kvartsit og lerskifer.
Allerede i Alten gjør han opmerksom paa, hvorledes der i
rullestenene her findes kvartser af mangfoldige farver, sorte og
finkornede kalkstene, lerskiferstykker, kvartssandstene, finkornet
hornblende og diallag-feldspat, altsammen bergarter, som han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
