Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI. 1.-147
havde truffet paa veien nordover for, medens gneisbergarterne er
sjeldne her i Alten.
Om disse yngre bergarter ytrer han, at de forer os henimod
overgangsformationen, dog ikke ind i denne. Thi en virkelig,
udmerket overgangsbergart lindes der ikke mellem disse
rullestene, og de nærmest omkring Altengaard optrædende bergarter
hører vel ikke til dem.
Overgangsformationen svarede efter den tids sprogbrug
nærmest til det, som nu kaldes silurformationen og
devonforma-tionen, og Leopold von Bueh’s mening har efter dette været, at
hine yngre bergarter i Altenfjorden forer op imod silur, men
ikke ind i samme. Han dømmer lier efter bergarternes
petro-grafiske udseende.
Senere iagttagelser har vist, at denne inddeling i en
gneis-formation paa den ene side og paa den anden en yngre lagrække
væsentlig bestaaende af sandstene, kvartsskifere, konglomerater,
lerskifere og dolomiter i store træk gjælder for hele Finmarken.
Keilhau, hvis geologiske kart over Norge ogsaa omfatter
Finmarken, opstiller urgneisformationen i Vestfinmarken og videre
urgneisformationen i Østfinmarken, og de yngre dannelser deler
han i tre territorier.
Den geologiske undersøgelse af Nordlands, Tromsø og
Finmarkens amter begyndte i 18liti under ledelse af bergmester T.
Dahll. Han reiste først til Sydvaranger og op Pasvikelven til Enare,
saa ind Varangerfjorden over Scidafjeldet til Tana og op ad denne
til Karasjok. Han fulgte elvelobet til Jesj-javrre og reiste derfra
over fjeldstuen ved Jotkajavrre gjennem Tverelvdalen til Alten
og fortsatte fra Kaafjord kobberværk gjennem Mattisdalen til
Kvænangen kobbergruber.
Under denne reise paaviste bergmester T. Dahll alluvialt
guld i elven ved Karasjok, og i de paafølgende aar blev mange
elve i Finmarken bereiste for at søge guld.
I 1870 reiste T. Dahll fra Alten til Jotkajavrre og derfra til
Assebakte, Karasjok-finnernes sommeropholdssted; videre over
højderne mellem Tana og Karasjoks vasdrag til Anarjokka og videre
til grændserøs no. 340, som er det sydligste punkt af Norge paa
denne kant, og hvor Finland støder til. Han fortsatte reisen til
guldvaskerierne i Ivalojoki paa Kultala eller 10 mil ned ad
Ivalo-joki paa den finske side.
Tilbagereisen fra Anarjokka gik forst til det punktved Karasjok,
hvor Bavtajokka falder ind, derpaa efter vandskjellet mellem
Jesj-jokka og Altenelven til Jotkajavrre, hvorfra den gamle vei fulgtes
’til Alten.
Paa denne reise paavistes guld paa mange steder, som
andetsteds omtalt.
9 — Finmarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
