Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
1.-133
ved Alteidet, bestaar i den midtre og høie, brædækte del af
gabbro, hvilken gabbro ogsaa danner den indre del af Oksfjord.
Bergsfjord og Jøkelfjord.
Dette store gabbrofelt, som bestaar af vilde fjelde med
ismarker og jøkler, omgives af grundfjeldets bergarter, saaledes at
gabbroen danner halvøens midtre dele og fjordbundene, medens
kysterne mod havet er grundfjeld.
Gabbroen har et forskjelligt udseende og indeholder ofte
hornblende og kan da paa sine steder, som paa Marø, bestaa af
hornblende som den væsentlige bestanddel med noget diallag.
Ellers bestaar Bergsf jordhalvøen for den væsentligste del af
gneis-bergarter og stribet granit. Derhos optræder glimmerskifer.
Paa oen Silden optræder i den sydligste del endnu gabbro,
medens den midtre og nordlige del af samme bestaar af
gneis-bergarter.
Loppen er bygget af glimmerskifer med lag af kalksten.
Bergsf jordhalvøen og de store øer Stjerne, Seiland og Sørøen har i
sin geologiske bygning meget tilfælles, forsaavidt som de alle
bestaar af grundfjeldets lag eller af krystallinske skifere og
gab-brobergarter.
Paa Stjernø bestaar øens sydostlige del af gabbro, medens
en gneisgranitisk sten ellers er raadende. Paa øens nordvestlige
del ved Nordmandsnes optræder hornblendeskifer med lag af
grovkornet kalksten. Hornblenden er sort som kul.
I øen Seilands vilde toppe er der atter gabbro, der ogsaa her
naar saa høit over havet, at gabbrofeltet er dækket af bræ. Rundt
om gabbrofeltet er der langs kysterne granatgneis, oiegneis med
granater, hornblendeskifer, kvartsitisk skifer og saa glimmerskifer
med kalklag ved Baardfjord paa øens vestside.
Gabbroen naar paa flere steder ned til kysten, saaledes i
Skreifjord og syd for Skreifjord og ved Store Bekkarfjord. Gabbroen
her indeholder mineralet anorthit og er benævnt anorthitgabbro
eller eukrit og er en vakker bergart, naar den er slebet.
Paa Sørøen optræder paa øens sydlige del fra Hasvik og
ostover til Langstrandsfjorden et felt af gabbro paa en længde af
45 km. Ellers bestaar den midtre og nordøstlige del af Sørøen
af gneisgranit og gneis; der optræder ogsaa granatgneis omkring
Hasvaag, og paa en del halvøer paa øens nordvestlige del
glimmerskifer med kalklag.
Kvaløen bestaar af gneisbergarter, ofte af glimmergneis, som
ikke sjelden indeholder store granater.
Det her omtalte store gneisfelt med gabbrobergarter fra
Bergs-fjordhalvøen med de nævnte store øer kaldte Keilhau
Vestfinmarkens urgneisterritorium. Det strækker sig efter karterne videre
mod nordøst over de mindre øer Rolf sø, Ingo, Hjelmsø og Maasø,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
