Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(150 FINMARKENS AMT.
_ Don ovre afdeling bestaar væsentligst af gule og brune
sandstene og brune lerskifere. I hidhenhørende konglomerat ved
Varangerf jorden findes brudstykker af kvarts, Varangerfjordens
morkerode granit og raipassystemets let kjendelige dolomit.
Mægtigheden er ikke overordentlig stor; i Gaisserne neppe mere end
ti—700 m. Det synes, som om denne formation tynder sig ud
i høiderne ved Reisenelven.
Bergarterne i de yngre formationer i Finmarken har i det
hele taget et fremmed udseende sammenlignet med det sydlige
Norges bergarter. Navnlig er de store masser dolomit, der
forekommer saavel paa oprindeligt leiested (i raipassystemet) som i
rullestene (i varangerkonglomeratet), paafaldende. Ligesaa er
paafaldende de store grafltafleiringer i nedre gaisa mellem Suolovuobme
og Macejok.
Den geologiske alder af disse lagrækker kjendes ikke, da
fossiler fattes. Dahll var tilbøielig til at anse raipassystemet for
devonisk og nedre gaisa for tilhorende kulperioden.
Den store centralgranit er vistnok ældre end disse yngre lag.
Grønstenene sættes op i raipassystemet og maaske ogsaa i lavere
gaisa.
Grundfjeldet er i det indre af Finmarken meget bedækket.
Maaske kan det deles i to grupper, en ældste, gneis, og et yngre
system i gode lag; sydkysten af Varangerf jorden hører til den
første Og en del af øerne og nesene paa kysten mellem
Hammerfest og Nordkap til den sidste gruppe.
De lagrækker, som Dahll kalder raipassystemet og
gaisa-systemet, svarer til de af Leopold von Buch og Keilhau omtalte
lagrækker af kvartssandsten, konglomerater o. s. v.
Dahll opstiller disse to systemer, fordi lagene i hans
gaisa-system efter hans iagttagelser ligger afvigende over raipassystemet.
Dr. Reusch bemærker imidlertid:
Finmarkens geologi er saa lidet kjendt endog i sine store
træk, at man maa give afkald paa at tegne endog de store linjer
i billedet deraf. Gaisas afvigende leiring over raipas er ubevist.
Da inddelingen af den yngre sandstenformation i et ældre
raipassystem og et yngre gaisasystem er usikker, turde det være
rigtigst at omtale hele dette væsentlig af sandstene bestaaende
land under et.
Lag, som svarer til hine yngre lag, Dahlls raipas og gaisa,
optræder ogsaa i Rusland paa Kolahalvøen og paa øen Kildin
og nogle flere steder, men ellers bestaar Kolahalvøen af
grundfjeldets lag, naar undtages et strøg paa ostsiden af indsjøen
Imandra, hvor en eiendommelig bergart, nefelinsyenit, optræder.
Det nord/vestlige gneis- og gahbroland skal forst omtales:
Bergsfjordhalvøen, som er forbundet med det øvrige fastland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
