Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI. 1.-139
derfor angive, at den storste del af overfladen er glacialgrus,
blokke, ur og myr. Der er udfyldninger langs de store elve.
Det glaciale grus er i regelen tyndt, ca. 1 meter mægtigt,
jevnt og sammenhængende. Det bestaar af stene, tilrundede i
kanterne, og stenene horer i regelen hjemme paa stedet. Det
fine materiale i samme er snarere at betegne som sand end som
ler. I de indre dele er dette glacialgrus bevokset med rensdyrmos.
Gneis- og granitlandet, der strækker sig sydlig for den yngre
sandstenformation, er paa det geologiske kart betegnet som
grnnd-fjeld i hele den del, som ligger sj-d for Gaisserne helt opimod
Tanas kilder. En strækning nordvest for Karasjok er betegnet
som gabbro. Længer vest er et stort felt paa begge sider af
Jesjjokka og sydover til Ka.rasjokkas kilder og nordover til Jesjjavrre
betegnet som granit, og vestenfor dette til Altenelven er atter en
strækning betegnet som tilhorende grundfjeldets lag. Det maa
imidlertid bemærkes, at store strækninger her er bedækket med
glacial aur, og at landet i det hele ikke er undersøgt i detaljer.
Gaisserne nær Tana paa grændsen mod Karasjok bestaar af
yngre lag, der hviler paa gneis.
Bastegaissa og det nærliggende Gainogaissa hæver sig raskt over
omgivelserne af gamle bergarter. Rastegaissa er 1059 meter hoit.
I høiderne staar kvartsit i foldede og svævende lag, derover
grønlig eller gulagtig sandsten; paa selve toppen er sandsten med
kaolinpunkter. Gainogaissa, tæt ved, ser ligedan tid og ligeledes
Gaisserne mod vest og sydvest, som alle danner grændsen for
den yngre formation.
Endel af graniten mellem Alten og Karasjok er stribet som
det sydlige Norges gneisgranit. Granitfeltet er paa Daldls kart
omgivet med et graafarvet felt for grundfjeldet, gneis, kvartsit,
glimmerskifer, hornblendeskifer». Mod nord er der en
grændse-linje for gaisasystemet , som paa Dahlls kart er betegnet med
gul farve. Reuseh bemærker, at grændsen ikke kan trækkes,
som paa Dahlls kart i de af ham besøgte egne, og at en
inddeling af gaisa i en ovre og en undre gruppe, saaledes som det er
gjennemført paa kartet, ikke kan opretholdes.
Mærker efter istiden. Skruingsmærker, moræner og flyttede
blokke er i Finmarken, som andre steder i landet, mærker efter
istiden.
Allerede Keilhau siger, at den store og tidligste flytning,
hvorunder fremmede klippefragmenter har kunnet afsættes paa
meget hoie punkter, er i Finmarken foregaaet fra syd mod nord.
Som eksempel paa flyttede blokke anfører Keilhau dem, som
ligger paa Maddevarre; dette fjeld er omtrent 440 meter høit,
og i vid omkreds er det det høieste fjeld paa Varangernesets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
