Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
1.-161
optræder i storst antal paa øerne i Finmarken, har sin grund i
klimatet; her var det nemlig muligt for bræerne at eksistere i
havets niveau, uden at der behøvedes tilførsel fra en indlandsis
i høiderne. I det sydlige Norge har bræerne i fjordene, ligesom
ogsaa i de største fjorde i det nordlige Norge, været næret med
is fra den indlandsis, der bedækkede landet, og dalene er de
kanaler, hvorigjennem disse ismasser er ført ud til hovedbræen
i fjorden. Men flere af de bræer, der har været virksomme til
at danne fjordene paa øerne i det nordlige Norge, har ikke været
næret fra et stort isfelt, men de er bleven underholdt paa samme
maade som de smaa bræer i botnerne, nemlig for størstedelen
umiddelbart ved den nedbør, som er faldt paa selve bræen.
Sækkefjordenes optræden er ellers analog med de øvrige store
havfjordes.
Efter den her udviklede opfatning er det isens skuring og
det frysende vand under bræerne, der i tidernes lob har
frembragt alle disse eiendommelige former, som vi kalder botner,
sækkedale, indsjøer, botnfjorde, sækkefjorde og fjorde. Disse
sidste, botnfjorde, sækkefjorde og fjorde, er botner, sækkedale
og dale med indsjøer, men paa grund af beliggenheden lavt ned
har havet fundet veien ind i dem.
De før istiden af elvene udgravede storre dale har bestemt
bræernes retning, men botnformen og bækkenformen skyldes isens
arbeide.
I de dele af Finmarken, hvor kvartssandstene og den yngre
formation i det hele danner det faste land, antager formen for den
glaciale erosion en anden karakter, idet fjordene bliver mere
aabne, som gjentagne gange omtalt, og kysten bliver uden
skjær-gaard. Dette fænomen kan maaske antages at staa i forbindelse
med den eiendommelighed med bergarterne her, at de gaar
istykker i store flak efter lagfladerne, naar de falder som offer
for erosionen. 1 meget faste, ensartede eller homogene bergarter
med betydelig modstandsevne er fjordene gjerne smale, idet det
synes, som om det rindende vand først har dannet smale gjel,
som da senere er blevet udvidede og fordybede ved den glaciale
erosion, saaledes at ismasserne med stor hastighed har dannet
sig vei gjennem den trange dal, idet de faste bergarter gjør
modstand mod en betydelig udvidelse til siderne.
De kvartsholdige sandstene i Finmarkens yngre lagrækker
er faste nok, men paa grund af deres lagflader og
afløsnings-flader synes de hurtig at ligge under for den sprængende kraft
hos det vand, som trænger ind i sprækker og fryser, og maaske
er grunden til disse usædvanlig aabne og brede fjorde at søge
i denne bergartens beskaffenhed.
Der gives vistnok ogsaa i bergarter af denne formation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
