- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
151

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

1.-151

10 ra. lavere. Paa steder i vest for Kiberg henimod Kramviken
ligger den øvre marine grændse omtrent 50 m. o. h.

En gammel strandvold ved Søndre Kiberg ligger omtrent
19 m. o. h. Fra Svartnesbugten mod nord ligger i 26 m.s høide
en vakker strandvold af rullestene alene uden sand.

En række strandvolde er der et par km. fra Kramvik i hoide
fra 26 m. o. h. til 56 m. o. h.

Ved en varde omtrent .’i km. i østnordøst for Vadsø ligger
strandgrusets øvre rand 82 m. o. h. I)et lille vand nær ved er
opdæmmet af strandvolde og ligger lidt lavere end den ovre
marine grændse.

Det låve land langs Varangerhalvøens sydrand bestaar for
en væsentlig del af grus. Den gamle marine grændse er tydelig,
om den end ikke er sammenhængende. Mellem Vadsø og Nyborg
gaar veien lange strækninger i en høide af 22 til 24 m.,
rimeligvis følgende en strandafsats.

Tomaselven falder i havet noget vestenfor Vadsø. Der,
hvor Tomaselven nærmer sig randen af Varangerhalvøens
fjeld-flade, har den gjennem de svagt mod nord heldende
sandstens-lag gravet sig en rendeformet dal. Paa sit videre lob ned mod
sjøen har den udhulet et leie i grusmassen, hvilken er mindst
50 m. mægtig. Grændsen mellem hav og land naaede engang
saa langt som til 93 ni. o. h. Tre lavere strandmærker ligger
længere nede.

Nær ved Jakobselv er gode strandlinjer i løsterrænet. Foran
Mæskelvetis munding er der terrassegrus; den ovre marine grændse
synes her at være omtrent ved 79 m. I det hele kan man vel
sige, at den paa Varangerfjordens nordbred ligger 80—90 ni. o. h.

Den marine grændses største høide tiltager efter dr. Beiisch
til Vadsø saaledes: Berlevaag 22 m., Makur 60 ra., Vardø 79 ra.,
Vadsø 80—90 m.

Naar den øverste linje ved Hammerfest ligger i en høide
af 26 m. og ved Berlevaag i en høide af 22 m., og der længer
syd er større høider for den marine grændse, saa er derved
antydet, at hele den store landstrækning er steget stærkest i
den sydligste del, og faldretningen bliver lodret paa en linje
fra Hammerfest til noget søndenfor Berlevaag eller næsten ret
mod nord. Maaske kunde man ved høiderne Berlevaag 22 m.,
Vardø 79 m. og Tomaselv ved Vadsø 93 m. bestemme faldet
og faldretningen; man faar da nord 20° vest for faldretningen, og
faldets størrelse er 0.86 m. pr. km. Det bliver noget stærkere
fald end i Altenfjorden og noget vestligere.

Ved Kirkenes og ved Jar/jordens bund er skjælbanker, hvilket
viser, at stigningen vedvarer helt til Norges yderste grændse, og
den fortsætter ogsaa paa Kolahalvøen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free